Gå til sidens indhold

Tinglysningsretten

Tinglysningsretten

Skal du vedhæfte bilag til en anmeldelse, skal bilaget uploades i Bilagsbanken. Du kan også sende bilag til Tinglysningsretten.

Upload af bilag

Bilag kan uploades til Bilagsbanken enten før eller i forbindelse med oprettelse af en digital anmeldelse. 

  • Tilladte filtyper: PDF, JPG, XML og GML.
  • Maksimal filstørrelse: 4 MB pr. fil.
  • Der kan højst vedhæftes 40 bilag til én anmeldelse.

Et bilag, der er uploadet i Bilagsbanken, kan tilknyttes flere anmeldelser.

Personoplysninger

Bilagsbanken er offentligt tilgængelig. Bilag må derfor ikke indeholde unødvendige og følsomme personoplysninger, fx:

  • cpr-nr.
  • pasnumre
  • andre ID-numre
  • lignende følsomme oplysninger

Anmeldelser, der indeholder sådanne oplysninger, vil blive afvist.

Elektronisk maskering (fx i Adobe) er ikke tilstrækkelig, da den kan fjernes. Følsomme oplysninger bør overstreges eller dækkes til før skanning.

Ansvar for bilag

Anmelder har ansvaret for at gennemgå bilagene og sikre, at det kun er de nødvendige oplysninger, der fremgår.

Hvis et dokument vedhæftes som et uddrag af det oprindelige dokument, skal det indeholde de oplysninger, der er nødvendige for tinglysningen.

Sletning og originaldokumenter

Bilag, der er uploadet til Bilagsbanken, kan ikke slettes.

Originale dokumenter

Visse dokumenter skal sendes i original til:

Tinglysningsretten
Majsmarken 5
9500 Hobro

Hvis der sendes dokumenter til brug for sletning af frister, skal dato løbenummer på det dokument, der er tinglyst med frist, angives.

Blanket

Type

Download

Sidst opdateret
Fremsendelsesbrev pdf

10. oktober 2022

Vejledninger

Type

Download

Sidst opdateret
Rids pdf

26. marts 2026

Vedhæft bilag pdf

4. november 2024

Spørgsmål & svar

Hvorfor kan vi ikke se bilag i en anmeldelse, når vi har vedhæftet bilaget i anmeldelsen?

Husk at klikke på ”Tilføj”, efter der er angivet en beskrivelse af bilaget.

Hvem indhenter adkomsterklæring i forhold til fogedretterne, når de skal tinglyse udlæg?

Det gør kreditor (eller kreditors repræsentant). Fogedretterne tinglyser blot udlægget, og så er det op til kreditor eller dennes repræsentant at skaffe erklæringerne. Det eneste nye her er, at det er fogedretten, der sender udlægget til tinglysning.
Se vejledningen "Adkomsthavererklæring Andel" (pdf)

Hvordan rydder man op i de bilag, som man med tiden har fået lagt ind i bilagsbanken?

Hvis du ønsker en mere overskuelig liste over uploadede bilag, klikkes på ikonet "Arkiver" ud for filnavnet i oversigten over uploadede bilag. Når der klikkes på ikonet, får man mulighed for at arkivere bilaget.

Der kan herefter søges i bilag, der er arkiveret, og i bilag der ikke er arkiveret. Arkiveres et bilag ved en fejl, kan det genoprettes fra listen over arkiverede bilag ved at klikke på "Genopret"-ikonet.

Det er ikke muligt at slette bilag, som er uploadede i bilagsbanken. Bilagene skal være tilgængelige ved forespørgsel af bilagsreference. Hvis uploadede bilag til en tinglyst anmeldelse kunne slettes, ville man efterfølgende ikke kunne se det vedhæftede bilag til den tinglyste anmeldelse.

Hvordan søger jeg i mine uploadede bilag i bilagsbanken?

På tinglysning.dk vælges "Tinglysning mv." og "Bilag". Ved indtastning af filnavn, beskrivelse eller referencenummer kan du få vist bilaget. Indtastes der ikke en søgetekst, vises alle dine bilag. I begge tilfælde afsluttes din søgning med "Enter", og du vil få vist en liste med søgeresultater.

Hvis du skal finde et bilag, som du har arkiveret, afsluttes med "Søg arkiv".

Bilaget åbnes ved at klikke på linjen med det ønskede bilag.

Hvad betyder det når jeg får beskeden: "Bilaget med det angivne referencenummer kunne ikke længere findes i bilagsbanken"?

Der er tale om et bilag, der alene er forevist for Tinglysningsretten i forbindelse med tinglysning af et dokument, og som i øvrigt er uden betydning for det tinglyste dokument.

Kan jeg underskrive et bilag digitalt og vedhæfte det i en anmeldelse?

Ja, hvis det digitale underskriftsprogram, du benytter, anvender MitID ved underskriften.

Digitalt underskrevne bilag kan accepteres, hvis

  • der ikke disponeres over rettigheder i selve bilaget,
  • bilaget alene forevises fx generalforsamlingsreferater underskrevet af en dirigent,
  • dokumentet ikke skal forevises i original.

Sidst opdateret: 12. oktober 2026