Behandling af personoplysninger hos retterne
Her kan du læse, hvordan retterne behandler dine personoplysninger, hvilke rettigheder du har, og hvordan du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Den ret, du har henvendt dig til, er dataansvarlig for de personoplysninger, vi behandler om dig. Har du spørgsmål til behandlingen af dine oplysninger eller udøvelsen af dine rettigheder, kan du kontakte den pågældende ret.
Du kan finde den ret, du selv eller andre tilhører, via adressesøgning.
Find ret via adressesøgning
Se retternes kontaktoplysninger
1. Databeskyttelsesrådgiver (DPO)
Danmarks Domstole har en fælles databeskyttelsesrådgiver, som du også kan kontakte ved spørgsmål til rettens behandling af dine personoplysninger eller dine rettigheder:
E-mail: dpo@domstolsstyrelsen.dk
Postadresse:
Domstolsstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Att. Databeskyttelsesrådgiver
Vi anbefaler, at du i første omgang kontakter den ret, som behandler dine oplysninger.
2. Formålene og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Retten behandler dine personoplysninger med henblik på at behandle din henvendelse, sikre en effektiv håndtering af henvendelser samt til brug for fremsøgning af tidligere praksis.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af databeskyttelsesforordningens [1] artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Hvis du sender retterne følsomme personoplysninger, behandles disse efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, litra c og e. Oplysninger behandles under henvisning til retsplejeloven.
Hvis du sender retterne oplysninger om strafbare forhold behandles dine oplysninger databeskyttelseslovens [2] § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.
Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Gå til databeskyttelsesforordningen
Gå til retsplejeloven
Gå til databeskyttelsesloven
[1] Forordning 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse).
[2] Lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
3. Kategorier af personoplysninger og kategorier af modtagere
Når du kontakter en ret, behandler vi de oplysninger om dig, som du selv afgiver.
Andre borgere kan også rette henvendelse til retten, hvor der kan fremgå oplysninger om dem selv og andre.
De oplysninger, vi modtager, afhænger af hvad der fremgår af den konkrete henvendelse. Retten kan således modtage og behandle almindelige personoplysninger, følsomme personoplysninger samt oplysninger om personnummer og strafbare forhold.
Hvis retten modtager en henvendelse, hvor den pågældende ret ikke er den korrekte modtager, vil henvendelsen – hvis det er muligt – blive videresendt til den relevante offentlige myndighed, herunder anden relevante ret. I denne forbindelse videregives de oplyste personoplysninger.
4. Opbevaring
Retterne opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt for det formål, som de er indsamlet til.
Oplysninger om dig vil blive opbevaret i rettens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem. Oplysningerne vil blive overført til opbevaring i Rigsarkivet efter reglerne i arkivlovgivningen efter afslutning af den journalperiode, hvori din henvendelse er behandlet.
5. Behandling af retssager (judicielt område)
I forbindelse med behandling af retssager behandler retten personoplysninger, der fremgår af sagens materiale. Formålet er at kunne behandle og afgøre den konkrete sag.
Retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e. Hvis sagen omfatter følsomme personoplysninger, behandles disse efter databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f, sammenholdt med artikel 6, stk. 1, litra c og e. Oplysninger behandles under henvisning til retsplejeloven. Hvis du sagen omfatter oplysninger om strafbare forhold behandles dine oplysninger databeskyttelseslovens § 8, stk. 1 og stk. 2, nr. 3.
Behandling af oplysninger om personnummer sker med henblik på entydig identifikation efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1.
Retterne modtager dine oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder politiet, og kommuner. Retterne modtager de oplysninger, som er vurderet relevante for den pågældende sagsbehandling.
Oplysningerne kan deles med relevante myndigheder og sagens parter, når det er nødvendigt for sagsbehandlingen.
6. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder, når vi behandler personoplysninger om dig. Du har ret til at anmode om at:
- få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig
- få urigtige oplysninger om dig rettet
- få oplysninger om dig slettet
- få behandlingen af dine personoplysninger begrænset
- gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger
Du har dog ikke ret til indsigt i oplysninger, som indgår i en judiciel sag. Her gælder retsplejelovens regler om aktindsigt. Dette fremgår af databeskyttelseslovens § 22, stk. 4.
Gå til databeskyttelsesloven
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte den konkrete ret.
7. Klage til tilsynsmyndighed
Hvis du ønsker at klage over en konkret rets behandling af dine personoplysninger, kan du indgive en klage til den relevante tilsynsmyndighed.
Judicielt område
Når retten handler i sin egenskab som domstol – det judicielle område – fører retten selv tilsyn med overholdelsen af databeskyttelsesreglerne. Rettens afgørelse kan kæres til højere ret.
Find kontaktoplysninger på den konkret ret
Administrativt område
Når retten behandler personoplysninger i administrative sammenhænge fører Domstolsstyrelsen tilsyn med domstolenes behandling af personoplysninger.
Du kan kontakte Domstolsstyrelsen som tilsynsmyndighed:
E-mail: persondatatilsyn@domstolsstyrelsen.dk
Telefonnummer: +45 7010 3322
Postadresse:
Domstolsstyrelsen
Amagerfælledvej 56
2300 København S
Att.: Persondatatilsyn
Vi anbefaler dog, at du altid først drøfter en uenighed med den pågældende ret.
8. Yderligere information
Retternes behandling af personoplysninger ved straffesager:
Læs mere om retternes behandling af personoplysninger i forbindelse med straffesager
”Gode råd til forsvarlig håndtering af sager for retten”
Du er selvstændigt ansvarlig for at påse, at du forsvarligt håndterer de oplysninger, som du får adgang til i forbindelse med dit bidrag til behandling af en retssag.
Denne folder giver dig gode råd og vejledning til forsvarlig håndtering af de sager, som du behandler.
Hent folderen (pdf)
Sidst opdateret: 07. august 2026