Gå til sidens indhold

Her kommer der information om muligheden for at oprette en API-tilslutning til Straffesagsportalen – herunder API-specifikationer, ansøgningsformularer til test- og produktionsmiljø, integrationsvejledning m.m.

Application Programming Interface (API) er en softwaregrænseflade, der gør det muligt for to computerprogrammer at kommunikere og udveksle data. Det vil sige, at man med en API-tilslutning kan udveksle data med domstolene direkte til og fra ens sagsbehandlingssystem.

Det bliver muligt at etablere en API-tilslutning til domstolenes straffesagsportal frem mod den obligatoriske brug af portalen den 23. september 2026.
Straffesagsportalen er tilgængelig på straffesagsportalen.dk

Hvem har behov for API-tilslutning?

API-tilslutning til Straffesagsportalen kan være relevant for advokater i straffesager, der skal tilgå og hente sagsmateriale på sager, de er beskikket i. 

Organisationer, der har behov for at indhente data via API, vil typisk være større virksomheder, advokathuse eller tilsvarende.

De virksomheder og organisationer, der i forvejen har en API-tilslutning til Skifteportalen, kan se frem til en genkendelig proces og opsætning.

Hvis du ønsker en orientering, når information om API-tilslutning bliver tilgængelig, kan du sende en mail til: straffeskifte@domstolsstyrelsen.dk. 

Forberedelse til API-tilslutning

For at I som virksomhed kan forberede systemintegration til Straffesagsportalen, vil Straffe- og skifteprogrammet udarbejde API-specifikationer for Straffesagsportalen, som bliver publiceret i august.

Onboarding-materialet vil inkludere API-specifikationer, ansøgningsskema til adgang til API-testmiljøet, fejlblanket til indmeldelse af fejl samt installationsvejledning.

Sidst opdateret: 03. juli 2026