Om strafudmåling for voldtægt mv.

Sag 108/2025

Dom afsagt den 11. juni 2026 

Den militære anklagemyndighed
mod
T

Ved landsrettens dom var T fundet skyldig i at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med forurettede uden hendes samtykke, idet han i et hvilerum på en kaserne kyssede hende i skridtet og derefter gennemførte vaginalt samleje med hende. Han blev endvidere fundet skyldig i en række andre forhold, herunder bl.a. fire tilfælde af blufærdighedskrænkelse og et tilfælde af vold mod forurettede samt andre personer tilknyttet den pågældende kaserne. Landsretten idømte ham fængsel i 1 år og 9 måneder.

T var for det første af den opfattelse, at han skulle frifindes for voldtægtsforholdet, fordi landsretten havde anvendt den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse i straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., forkert, og fordi landsretten ved vurderingen af, om T var skyldig i overtrædelse af voldtægtsbestemmelsen, havde anvendt forsætsbegrebet forkert. Hvis han ikke blev frifundet, var det hans opfattelse, at straffen skulle nedsættes, mens anklagemyndigheden var af den opfattelse, at straffen skulle skærpes. 

Højesteret fastslog – med henvisning til de faktiske omstændigheder i sagen, som landsretten havde lagt til grund – at landsretten ikke havde anvendt straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., eller forsætsbegrebet urigtigt. Der var derfor ikke grundlag for at frifinde T for overtrædelse af den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse

Spørgsmålet var herefter, hvilken straf T skulle idømmes.

Højesteret udtalte om den konkrete sag bl.a., at der på gerningstidspunktet ikke bestod nogen seksuel relation mellem T og forurettede, at de ikke havde talt om eller skrevet sammen om at indlede et seksuelt forhold, at det var på Ts fastholdte initiativ, at hun indfandt sig i hvilerummet på kasernen, at de indledningsvis havde en almindelig samtale, at han på et tidspunkt kyssede hende på munden, uden at hun gengældte det, at han tog fat i hendes arme og førte hende over til og satte hende ned på sengen, hvorefter han lagde hende ned, at han trak hendes træningsbukser ned til omkring anklerne, spredte hendes ben og kyssede hende i skridtet, mens hun lå stille uden at bevæge sig og kiggede op i luften, at han tog et kondom på, som han fugtede med sit spyt, at han lagde sig ovenpå hende og havde samleje med hende, mens hun var helt passiv, idet hun ”frøs”, og at han udnyttede sin overlegenhed i alder og militær rang til at skaffe sig samleje med hende.

Højesteret udtalte, at efter landsrettens bevisresultat kunne voldtægten ikke sidestilles med de tilfælde, hvor et samleje gennemført uden samtykke foregik under intimiderende omstændigheder, og som ifølge forarbejderne fra 2020 til den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse forudsættes straffet med fængsel fra 2 år og 6 måneder til op mod 3 år. Voldtægten kunne imidlertid heller ikke sidestilles med de mildere tilfælde, f.eks. visse passivitetssituationer, hvor der ifølge de samme forarbejder ville være grundlag for at tage udgangspunkt i et strafniveau på fængsel i 1 år og 2 måneder.

Højesteret fastslog på baggrund af sagens faktiske omstændigheder - herunder navnlig, at voldtægten blev begået af en seniorsergent over for en ganske ung værnepligtig og fandt sted på den pågældende kaserne – at straffen for voldtægtsforholdet og de øvrige forhold skulle forhøjes til fængsel i 2 år.

Læs Højesterets afgørelse i sag 108/2025 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag 108/2025 i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse (SS 2-24937/2022) i sag 108/2025 i Domsdatabasen  

Læs byrettens afgørelse (SS 4-7606/2024) i sag 108/2025 i Domsdatabasen