Tvist om dødsbos fordring mod en arving skulle afgøres af skifteretten...

Sag BS-54509/2025-HJR

Kendelse afsagt den 26. marts 2026

A
mod
Boet efter B og C 

Sagen angik en tvist i et dødsbo, der blev behandlet af en bobestyrer. Arvingerne i boet var de tre fællesbørn. 

Bobestyrer indstillede, at en af arvingerne på baggrund af et gældsbrev havde en gæld til boet på ca. 2,3 mio. kr., som skulle medtages i boopgørelsen og modregnes i hans arv. Arvingen bestred at have underskrevet gældsbrevet og klagede over bobestyrers indstilling. 

Arvingen gjorde gældende, at tvisten skulle behandles efter dødsboskiftelovens § 53, stk. 2, således at boet måtte anlægge sag mod ham, hvis den gæld, der fremgik af indstillingen, skulle medtages i boopgørelsen. Over for dette gjorde boet gældende, at tvisten var omfattet af dødsboskiftelovens § 54, stk. 2, således at arvingen måtte anlægge sag, hvis han ville undgå, at bobestyrerens indstilling blev lagt til grund. 

Højesteret fastslog, at det afgørende for, om en tvist skal behandles efter § 53, stk. 2, eller efter § 54, stk. 2, er, om tvisten efter dødsboskiftelovens § 89, stk. 1, skal afgøres af skifteretten ved dom. Bestemmelsen i § 89, stk. 1, omfatter tvister, som opstår i forbindelse med boets behandling, herunder om retten til at arve.

Højesteret udtalte herefter, at arvingerne som udgangspunkt hver skulle arve 1/3. Den endelige fordeling af arven afhang imidlertid af, i hvilket omfang boet havde et krav mod arvingen, som kunne modregnes. 

Højesteret fandt derfor, at tvisten var omfattet af § 54, stk. 2, jf. § 89, stk. 1. Bobestyrers vurdering skulle således lægges til grund under boets videre behandling, medmindre arvingen anlagde sag. 

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens kendelse. 

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-54509/2025-HJR (pdf)