Bunkebekæmpelse skaber fremdrift

I 2025 har byretternes fokus været på at reducere sagsbunkerne på særligt det strafferetlige og civilretlige område. Det er i vidt omfang lykkedes. Tallene viser, at antallet af bl.a. verserende domsmandssager ved byretterne pr. ultimo 2025 er reduceret med ca. 8.900 sager i forhold til antallet af verserende domsmandssager pr. ultimo 2023. Antallet af verserende almindelige civile sager ved byretterne er reduceret med ca. 1.400 sager i samme periode.

Byretternes indsats for at nedbringe sagsbunkerne kan nu også aflæses i sagsbehandlingstiderne, hvor de første tegn på et fald ses. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for nævningesager, tilståelsessager og sager uden domsmænd er således faldet i 2025 sammenlignet med 2024.

Desuden er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for domsmandssager begyndt at falde i 2025, så den i 4. kvartal 2025 var godt to måneder kortere end i 4. kvartal 2024.

Udviklingen skal desuden ses i lyset af den nedgang, der har været i antallet af modtagne sager fra anklagemyndigheden i 2025. Den balance kan flytte sig med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2026-2030, der indebærer en styrkelse af anklagemyndigheden. Det er desuden en medvirkende årsag til reduktionen, at der medio 2024 er indført en række forenklinger af strafferetsplejen, herunder at grænsen for domsmænds medvirken er hævet.

Flerårsaftalens indsatser skrider fremad

Bunkebekæmpelsen og nedbringelse af sagsbehandlingstiderne var centrale elementer, da Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 blev indgået i november 2023, og implementeringen af flerårsaftalen forløber samlet set planmæssigt med god fremdrift i de enkelte indsatser, vurderer Domstolsstyrelsen.

”Indsatserne skrider planmæssigt fremad. Udviklingen er, som vi har forventet. Sagsbunkerne er nedbragt betydeligt, og en naturlig følge er, at sagsbehandlingstiderne vil falde, når vi kommer langt nok ned i bunkerne. Det ser vi tegn på nu”, siger Kristian Hertz, direktør i Domstolsstyrelsen.

Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 tilfører i perioden domstolene i alt 2,3 mia. kr. Heraf udgør ca. 1,0 mia. kr. bevillinger, som skal sikre, at domstolene kan opretholde det hidtidige aktivitetsniveau, mens ca. 1,3 mia. kr. er afsat til nedbringelse af sagsbehandlingstiderne ved ansættelse af flere dommere, dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer, til øget retssalskapacitet og forbedring af de bygningsmæssige forhold ved udvalgte retter samt til en styrket it-understøttelse af domstolenes arbejde. 

I 2024 og 2025 er der udnævnt i alt 19 nye byretsdommere og to nye landsdommere i Østre Landsret. Fra 2023 til 2025 er antallet af dommerfuldmægtige mv. ved by- og landsretter steget med 38 årsværk, mens det alene mellem 2024 og 2025 er steget med 21 årsværk, og indsatsen med at udnævne ekstra dommere og ansætte yderligere medarbejdere ved domstolene fortsætter i 2026.

Forventning om fortsat faldende sagsbehandlingstider i 2026

Det er Domstolsstyrelsens vurdering, at sagsbehandlingstiden i domsmandssagerne vil være faldende i 2026, og at tendensen med faldende sagsbehandlingstid for tilståelsessager og sager uden domsmænd vil fortsætte i 2026.

I vurderingen er det bl.a. lagt til grund, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i domsmandssager er reduceret fra 12,2 måneder i 4. kvartal 2024 til 10,1 måned i 4. kvartal 2025, altså en reduktion på ca. 2 måneder. Samtidig er alderen på de verserende domsmandssager reduceret fra 11,4 måneder pr. ultimo 2024 til 8,0 måneder pr. ultimo 2025.

Begge dele peger i retning af, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i domsmandssager vil falde i 2026 sammenlignet med 2025. Et fald i sagsbehandlingstiden i domsmandssager ved byretterne i 2026 forudsætter dog, at byretterne fortsat afslutter flere domsmandssager, end de modtager, og at der ikke sker en mærkbar ændring i profilen af sagerne, som øger kompleksiteten og dermed afviklingen af sagerne.

Fortsat et langt sejt træk

Mens arbejdet med at nedbringe sagsbunkerne i 2025 har haft positiv indvirkning på sagsbehandlingstiden i særligt domsmandssager, er der for de almindelige civile sager ikke i samme omfang sket en nedbringelse af antallet af verserende sager, og der har endnu ikke været en effekt i forhold til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for bl.a. de hovedforhandlede sager.

Den kvartalsvise udvikling i den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i almindelige civile sager med hovedforhandling har dog været nogenlunde stabil fra 4. kvartal 2024 til 4. kvartal 2025, ligesom stigningen i alderen på den verserende sagsbeholdning af almindelige civile sager er marginal i perioden fra ultimo 2024 til ultimo 2025.

Almindeligvis er procestiden for de civile sager længere, og det er derfor alt andet lige ikke uventet, at effekten vil vise sig senere. Hertil kommer, at en betydelig del af straffesagerne er såkaldte PRIO-sager, altså sager som fremskyndes på grund af sagernes alvorlige karakter. Endelig er det vurderingen, at en række retter har et stort fokus på overbeholdningen af sager på straffesagsområdet.

Derudover er sagsbehandlingstiderne fortsat udfordret ved landsretterne. Det hænger sammen med, at der ved udmøntningen af den nuværende flerårsaftale primært har været fokus på at styrke de 24 byretter. Samtidig modtog landsretterne i 2025 det højeste antal civile ankesager samt det højeste antal straffeankesager i de seneste fem år.

Strukturudvalget med vigtige bidrag

Strukturudvalget, der blev nedsat i forbindelse med Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027, ser derfor bl.a. på mulige strukturelle greb, der kan medvirke til at nedbringe landsretternes sagsbehandlingstider. Udvalget har særligt fokus på domstolenes struktur og organisering, specialisering og samling af opgaver ved domstolene samt domstolenes bygningsportefølje, og udvalgets arbejde er tilrettelagt med henblik på endelig afrapportering inden udgangen af 2026.

”Udviklingen i 2025 tilsiger et fortsat fokus på nedbringelse af sagsbehandlingstiderne. Vi er godt på vej med den nuværende flerårsaftale, og strukturudvalgets arbejde bliver et vigtigt bidrag til en kommende flerårsaftale, som skal sikre, at vi kommer helt i mål med at levere tilfredsstillende sagsbehandlingstider”, siger Domstolsstyrelsens direktør Kristian Hertz.

Link til Danmarks Domstoles årsrapport for 2025 (pdf)
Link til Domstolsstyrelsens årsberetning for 2025 (pdf)
Link til Aftale om domstolenes økonomi 2024-2027 (pdf)

Udviklingen i sagsbehandlingstiderne fra 2024 til 2025:

Figur: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i udvalgte straffesager ved byretterne 2016-2025 i måneder