Gå til sidens indhold

Vestre Landsret

29 maj 2026

Vestre Landsret

Dom i nævningesag om seksuelle overgreb på en mindreårig

Vestre Landsret har i dag afsagt dom i en nævningesag, hvor en nu 50-årig mand er idømt 6 år og 9 måneders fængsel for bl.a. voldtægtsforsøg og andet seksuelt forhold end samleje af en mindreårig pige.

Et enigt nævningeting fandt i lighed med byretten den 50-årige skyldig i flere forsøg på voldtægt, et forsøg på voldtægt under særligt skærpende omstændigheder og flere tilfælde af andet seksuelt forhold end samleje med et barn, der i gerningsperioden var mellem 11 og 15 år.

Et flertal af de voterende stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år og 9 måneder, mens et mindretal stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 7 år og 3 måneder. 

Tiltalte blev desuden udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig og dømt til at betale tortgodtgørelse til den forurettede. 

Henvendelse vedrørende sagen kan ske til pressekontaktdommer John Lundum, tlf. 20 58 55 33.

Udskrift af afgørelsen kan bestilles pr. mail til sektionc@vestrelandsret.dk. Udskriften koster 150 kr. Beløbet skal overføres til landsrettens bankkonto nr. 0216-4069134874 med henvisning til sagsnummer V.L. S-1818-25, 15. afdeling. Når beløbet ses modtaget, vil udskriften blive ekspederet.