30 jun. 2026
Retten i Randers
9 års fængsel i nævningesag
Dom afsagt: 30. juni 2026
En 32-årig mand er ved Retten i Randers idømt 9 års fængsel blandt andet for voldtægt, besiddelse, transport og affyring af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og narkotikakriminalitet.
Sagsnummer SS 2638/2025
Retten i Randers har den 30. juni 2025 afsagt dom i en nævningesag, hvor en 32-årig mand er idømt 9 års fængsel, idet han blev fundet skyldig i bl.a. voldtægt, besiddelse, transport og affyring af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder og narkotikakriminalitet. Den 32-årige blev frifundet for bl.a. yderligere en voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje samt brugstyveri.
Under sagen nægtede den 32-årige sig skyldig i voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje samt brugstyveri.
Et enigt nævningeting fandt tiltalte skyldig i ét forhold af voldtægt mod en kvinde, med hvem han havde haft en seksuel relation, mens der blev afgivet 7 stemmer for at frifinde tiltalte for yderligere en voldtægt mod kvinden, idet der ikke forelå det til domfældelse i en straffesag fornødne bevis for, at tiltalte var klar over, at kvinden ikke samtykkede i samlejet. Der blev afgivet 2 stemmer for at finde tiltalte skyldig i dette forhold. Et enigt nævningeting frifandt den tiltalte for andet seksuelt forhold end samleje med kvinden uden samtykke og brugstyveri.
Den 32-årige havde erkendt sig skyldig i de øvrige forhold.
Et enigt nævningeting fastsatte straffen til fængsel i 9 år.
Den 32-årige ankede sagen til Vestre Landsret.
Hvis der er spørgsmål til dommen, kan henvendelse ske til pressekontaktdommer Martin Møller-Heuer på tlf. nr. 99688600.