Udlæg på baggrund af oplysninger i R75 uden skyldnerens tilstedeværelse

Gældsstyrelsen havde indkaldt fire skyldnere til udlægsforretninger for skyldnerens respektive gæld til det offentlige. Ingen af de fire skyldnere gav møde, og Gældsstyrelsen foretog udlæg i skyldnernes eventuelle bankindestående på baggrund af oplysninger fra R75. 

Da skyldnerne gjorde indsigelse mod udlæggene, blev sagerne indbragt for fogedretten, hvor der navnlig var tvist om, hvorvidt R75 udgjorde et offentligt register efter retsplejelovens § 495, stk. 1, 2. pkt., med den følge, at udlæggene med rette var foretaget uden skyldnernes tilstedeværelse. 

Fogedretterne ophævede udlæggene 

Fogedretterne anførte bl.a., at retsplejelovens § 495 blev nyaffattet ved en lovændring i 2024, og at den dermed skabte mulighed for at foretage udlæg i aktiver, der er registreret i et offentligt register, når skyldneren ikke møder under udlægsforretningen, udgjorde en udvidelse i forhold til tidligere gældende ret.  

Fogedretterne lagde til grund, at Gældsstyrelsen én gang årligt modtager oplysninger om indestående på bankkonti, men at R75 ikke indeholder oplysninger om, hvilke konti eller indestående skyldneren har på tidspunktet for udlægsforretningens foretagelse. Herefter fandt fogedretterne, at Gældsstyrelsens oplysninger ikke udgjorde et offentligt register af en karakter og med en aktualitet som forudsat i retsplejelovens § 495, stk. 1, 2. pkt., hvorfor Gældsstyrelsen ikke havde haft hjemmel til at foretage udlæggene i skyldnernes bankindestående uden deres tilstedeværelse. 

I alle fire tilfælde ophævede fogedretterne derfor Gældsstyrelsens udlæg. 

Gældsstyrelsen kærede fogedrettens fire kendelser til landsretten. 

Landsretten stadfæstede fogedrettens kendelser 

Landsretten anførte, at ordlyden af retsplejelovens § 495, stk. 1, 2. pkt., sammenholdt med forarbejdernes eksempler på omfattede registre, tilsiger, at ”offentligt register” i bestemmelsens forstand må forstås som omfattende egentlige, konkret afgrænsede registre og ikke enhver oplysning eller samling af oplysninger, der er registreret af eller for en offentlig myndighed om en konkret borger eller virksomhed. Det kunne ikke udledes af forarbejderne, at det havde været hensigten, at bestemmelsen skulle anvendes alene på baggrund af indberettede oplysninger om, hvilke bankkonti en skyldner har rådighed over.

Efter det oplyste om, at der ved kontorudlæg i bankkonti indhentes saldooplysninger fra den pågældende bank, inden udlægget kan foretages, lagde landsretten til grund, at selv om et R75-udtræk gør det muligt for Gældsstyrelsen at identificere en skyldners bankkonti, giver udtrækket ikke oplysninger om, hvorvidt kontoen i forbindelse med udlægsforretningen har et indestående, som udgør et aktiv, der kan gøres udlæg i.

Landsretten fandt på denne baggrund, at R75 ikke kan anses for et register i retsplejelovens § 495, stk. 1, 2. pkt.’s forstand, og at et eventuelt indestående på en bankkonto på tidspunktet for udlægsforretningen ikke kan betragtes som et aktiv, der er registreret i et offentligt register.

Da der herefter ikke fandtes hjemmel i retsplejelovens § 495, stk. 1, 2. pkt., til at foretage kontorudlæg i et sådant indestående, stadfæstede landsretten fogedrettens kendelser om at ophæve udlæggene.

Procesbevillingsnævnets sagsnumre

Sagerne er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/18093, 26/18094, 26/18905 og 26/18098.

Den ene af landsrettens kendelser er trykt i U 2026.4192 V.