Om prøveløsladelse af forvaringsdømt efter den grønlandske kriminallov

Sagen angår spørgsmålet, om den forvaringsdømte kunne løslades på prøve efter at være idømt en forvaringsdom i 2002 efter den dagældende grønlandske kriminallovs § 102 (nugældende kriminallovs § 161).

Ansøger blev ved kredsrettens dom af 17. september 2002, som Grønlands Landsret stadfæstede den 19. november 2002, fundet skyldig i vold og trusler om vold begået i maj 2002 under udgang og blev idømt anbringelse på ubestemt tid i en psykiatrisk ledet anstalt under Kriminalforsorgen i Danmark, hvilket i dag svarer til en forvaringsdom. 

Ansøger var forinden over en periode på ca. 15 år ved en række domme fundet fundet skyldig i flere tilfælde af alvorlig personfarlig kriminalitet samt narkotika- og formueforbrydelser. Ansøger var blandt andet i 1995 fundet skyldig i et manddrab.

Spørgsmålet om opretholdelse af forvaringsdommen blev løbende prøvet ved kredsretten og Grønlands Landsret, og han blev i 2012 og i 2018 prøveløsladt, men efterfølgende genindsat i Herstedvester Fængsel som følge af vilkårsovertrædelse. Spørgsmålet om genindsættelse efter vilkårsovertrædelse blev prøvet ved Højesterets kendelse af 5. oktober 2020 (U 2021.34 H). Højesteret lagde ud fra sagens oplysninger til grund, at den forvaringsdømtes indtag af alholhol og hash udgjorde en konkret nærliggende risiko for ny kriminalitet. Højesteret tiltrådte på den baggrund, at vilkårsovertrædelserne burde føre til genindsættelse. Højesteret fandt tillige, at forvaringen ikke på daværende tidspunkt havde været udstrakt længere, end hvad der måtte anses for nødvendigt for at afværge faren for ny kriminalitet.

Ansøgers forvaringsdom blev efterfølgende opretholdt af Grønlands Landsret i februar 2024.

I september 2025 undveg den forvaringsdømte fra et udslusningsfængsel, han var blevet udstationeret til, og efter ca. 16 dage meldte han sig selv og blev genindsat i Herstedvester Fængsel.

Under den aktuelle prøvelse af forvaringsdommen indhentede anklagemyndigheden udtalelser og supplerende udtalelser fra Direktoratet for Kriminalforsorgen (nu Styrelsen for Danmarks Fængsler) og Herstedvester Fængsel. 

Kredsretten opretholdt forvaringsdommen uændret

Kredsretten besluttede at opretholde den idømte foranstaltning uændret. Kredsretten lagde ved afgørelsen vægt på udtalelserne fra kriminalforsorgen, hvor der blev anbefalet en opretholdelse af forvaringsdommen, og henviste til, at den forvaringsdømte under afvikling af sit tidligere udslusningsforløb ikke havde overholdt de fastsatte vilkår. Kredsretten bemærkede, at en prøveløsladelse i denne type sager forudsætter et udslusningsforløb, der forløber uproblematisk. Kredsretten henviste også til, at den forvaringsdømte under sin misbrugsbehandling havde udviklet sig positivt.

Den forvaringsdømte kærede kredsrettens beslutning til Grønlands Landsret.

Grønlands Landsret (dissens) stadfæstede kredsrettens beslutning

Et flertal på to dommere i Grønlands Landsret fandt, at der ikke var et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at fortsat forvaring ikke var nødvendig for at forebygge fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Flertallet henviste navnlig til udtalelserne fra kriminalforsorgen, hvor det blandt andet fremgik, at den forvaringsdømtes impulskontrol med hensyn til alkohol var afgørende for en vellykket udslusning, og at total afholdenhed med hensyn til alkohol var væsentlig og afgørende for at nedsætte risikoen for recidiv til personfarlig kriminalitet. Flertallet henviste også til, at den forvaringsdømte ikke havde gennemført et problemfrit udslusningsforløb, der viste, at han kunne afholde sig fra misbrug af euforiserende stoffer og alkohol.

Et mindretal i landsretten fandt det forsvarligt at prøveløslade den forvaringsdømte navnlig med henvisning til, at han under afsoningen, der havde varet i 24 år, ikke havde begået ny kriminalitet, og at fortsat forvaring ikke længere var nødvendig for at forebygge fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.

Landsretten stadfæstede således kredsrettens beslutning

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/12575.