Grooming

Tiltalte mødte i 2023 den 38 år yngre forurettede på et fodbolddommerkursus, hvor tiltalte var underviser. Forurettede var på det tidspunkt ca. 16 år gammel. Forurettede flyttede i en periode hjem til tiltalte. Tiltalte gav over en periode på ca. 14 måneder forurettede dyre gaver herunder blandt andet ferieture. Tiltalte havde endvidere optaget fotos af forurettede på sin telefon. Forurettede anmeldte efterfølgende tiltalte for grooming, jf. straffelovens § 231.

Det fremgår af straffeloven § 231, at for grooming straffes den, som systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse.

Politiet fandt under efterforskningen omfattende misbrugsmateriale på tiltaltes computer, jf. straffelovens § 235, stk. 2. Tiltalte var endvidere tidligere straffet for besiddelse af misbrugsmateriale samt blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens 232.

Der blev herefter rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 231 og § 235, stk. 2.

Byretten idømte tiltalte en fællesstraf på fængsel i 7 måneder

Byretten fandt, at tiltalte havde udnyttet sin overlegenhed i alder og erfaring til at etablere og opbygge en relation til forurettede, herunder at have skabt en økonomisk afhængighed, og at formålet med at etablere relationen var seksuelt. Byretten lagde vægt på, at tiltalte aktivt havde søgt at fravende forurettede såvel sin mor som sin plejefamilie og de kommunale myndigheder, at tiltalte uden anledning havde købt gaver, overført penge mv., og at tiltalte i 2023 var dømt for ligeartet kriminalitet herunder ved i 2015 at have krænket sin stedsøns blufærdighed og i 2021 at have besiddet misbrugsmateriale i øvrigt. Det forhold, at forurettede muligt havde indledt relationen til tiltalte, og at han indledningsvist ikke havde været af den opfattelse, at der var ”noget galt”, kunne ikke føre til et andet resultat. Byretten lagde i den forbindelse vægt på navnlig, at det efter bemærkningerne til straffelovens § 231 er uden betydning, om den unge har indledt kontakten, hvis hensigten er forskellig fra gerningspersonens. Byretten lagde videre vægt på, at det lå i groomingens natur, at et barn eller en ung, der udsættes for manipulation, ikke nødvendigvis vil være klar over, at han eller hun udsæt-tes for en krænkelse. Byretten fandt derfor tiltalte skyldig i grooming, jf. straffelovens § 231.

Byretten fandt endvidere tiltalte skyldig i besiddelse af misbrugsmateriale, jf. straffelovens § 235, stk. 2. Byretten idømte tiltalte en fællesstraf på fængsel i 7 måneder samt frakendte tiltalte retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år i 3 år.

Landsretten idømte tiltalte fængsel i 6 måneder

Tiltalte ankede dommen til landsretten for så vidt angik forholdet om grooming.

Landsrettens flertal fandt tiltalte skyldig af de af byretten anførte grunde.

Landsrettens mindretal fandt, at der ikke var ført det fornødne bevis for, at tiltalte havde forsæt til at udsætte forurettede, der var over 15 år, for en seksualforbrydelse. Mindretallet lagde vægt på, at der var tale om en særdeles lang gerningsperiode på halvandet år, hvor tiltalte havde haft rig lejlighed til at begå en seksualforbrydelse, såfremt han havde haft forsæt hertil, ikke mindst i de perioder, hvor forurettede havde boet i hans hjem, og de gange, hvor de havde overnattet på samme hotelværelse. Mindretallet lagde videre vægt på, at der ikke på tiltaltes telefon var fundet billeder af forurettede, der kunne betegnes seksualiserede. Mindretallet stemte derfor for at frifinde tiltalte.

Landsretten idømte tiltalte fængsel i 6 måneder og lagde blandt andet vægt på karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet herunder tiltaltes forstraffe. Mindretallet stemte for at idømme tiltalte fængsel i 4 måneder. Landsretten stadfæstede endvidere rettighedsfrakendelsen i 3 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/19440.