Omkostninger ved offentlig indkaldelse efter tinglysningsloven

Selskabet anmodede i henhold til tinglysningslovens § 20, stk. 2, Tinglysningsretten om at foretage indkaldelse af mulige indehavere af rettigheder i henhold til en servitut, der forbød forretningsdrift på en given ejendom, med henblik på sletning af servitutten. Selskabet gjorde i den forbindelse gældende, at det var Tinglysningsretten, der skulle afholde omkostningerne forbundet med indkaldelsen. 

Tingslysningsretten afviste anmodningen om udslettelse 

Tinglysningsretten afviste anmodningen, da selskabet ikke havde givet tilsagn om at ville afholde omkostningerne forbundet med kundgørelse af indkaldelsen

Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse 

Selskabet kærede afgørelsen til Vestre Landsret og gjorde i den forbindelse gældende, at betingelserne for indkaldelse af mulige indehavere af rettigheder var opfyldt, jf. tinglysningslovens § 20, stk. 2, at det af bestemmelsen fremgik, at det var retten, det vil sige Tinglysningsretten, der skulle foretage indkaldelsen, og at der ikke var hjemmel i tinglysningsloven eller tinglysningsafgiftsloven til at pålægge den, der anmodede om sletning, at afholde omkostningerne hertil. 

Tinglysningsretten anførte heroverfor, at det var et almindeligt procesretligt princip, at omkostningerne til kundgørelse af indkaldelsen skulle opkræves hos den, der begærede sletning, og i hvis interesse gennemførelsen af sletningen skete. 

Landsretten stadfæstede Tinglysningsrettens afgørelse og henviste til Tinglysningsrettens resultat og begrundelsen herfor. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/06580.
Kendelsen er trykt i U 2026.2437 V.