Om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl (elektronisk fodlænke)

Det følger af retsplejelovens § 765, stk. 1, at hvis formålet med varetægtsfængsling kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, bestemmelse derom. Ved lov nr. 262 af 11. februar 2026 blev stk. 2, nr. 8, indsat i § 765, hvorefter retten kan træffe afgørelse om, at sigtede skal tage ophold på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol efter reglerne fastsat i medfør af str. 8. 

Den tiltalte var tidligere den 17. juli 2025 blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør samme dag, hvor hun var blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens § 191 og varetægtsfængslet.

Ved byrettens dom af 6. februar 2026 blev tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer, ved efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en ukendt medgerningsmand på sin daværende bopæl at have besiddet en større mængde euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder og idømt fængsel i 3 år. Byretten fandt, at tiltaltes bistand i forbindelse med besiddelsen alene havde været at stille et sted til rådighed, hvor der kunne ske opbevaring af denne narkotika. Der var ikke bevis for, at tiltalte havde haft en aktiv rolle i at modtage, distribuere eller sælge narkotika. 

Byretten bestemte, at tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet under anken eller indtil straffuldbyrdelse kunne iværksættes, jf. retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. 

Tiltalte ankede dommen til landsretten. Ankesagen blev berammet til hovedforhandling medio september 2026. Landsretten bestemte, at tiltalte skulle forblive varetægtsfængslet indtil, der var afsagt dom i sagen i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1. 

Tiltalte anmodede efterfølgende landsretten om at træffe bestemmelse om, at tiltalte skulle overgå til varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol (fodlænke), jf. retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. 

Landsretten bestemte, at tiltalte ikke skulle overgå til varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol (elektronisk fodlænke)

Landsretten henviste navnlig til, at tiltalte var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 191, ved på sin bopæl at have besiddet en større mængde euforiserende stoffer. Landsretten henviste videre til forarbejderne til retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8, hvoraf det fremgår, at det altid vil være en konkret vurdering for retten i hver enkelt sag, om der bør anvendes varetægtssurrogat efter ordningen, herunder om varetægtsfængslingens formål kan opnås hermed. Efter kriminalitetens karakter og grovhed, herunder den i byretten idømte straf, sammenholdt med mulighederne for afsoning af ubetinget fængselsstraf på bopælen med elektronisk fodlænke, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78 a og § 50 a, fandt landsretten, at varetægtsfængslingens øjemed – i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt – kunne opnås ved mindre indgribende foranstaltninger. 

Landsretten tog således ikke tiltaltes anmodning om, at den fortsatte varetægtsfængsling kunne ske i surrogat i eget hjem under intensiv overvågning og kontrol til følge. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/18452.