Om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl (elektronisk fodlænke)

Sigtede var i oktober 2025 blevet idømt en foranstaltningsdom. 

Den 23. maj 2026 blev sigtede anholdt og fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev sigtet for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 119 b, stk. 1, og § 252, stk. 1, ved at have angrebet en tjenestegørende politiassistent med en genstand, idet sigtede efter at være standset kortvarigt førte en personbil med en hastighed af ca. 30 km/t frem mod politiassistenten, således at denne måtte springe til siden for ikke at blive ramt, hvorved sigtede tillige ved grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde udsatte politiassistentens liv eller førlighed for nærliggende fare. 

Byretten bestemte, at sigtede skulle varetægtsfængsles i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2. Det blev samtidig bestemt, at varetægtsfængslingen skulle ske i surrogat på en institution så snart en plads blev fundet. 

Den 19. juni 2026 var der fristforlængelsesmøde.

Byretten bestemte, at sigtede fortsat skulle være varetægtsfængslet, og at dette skulle ske i surrogat ved ophold på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol

Byretten fandt, at betingelserne for varetægtsfængsling fortsat var til stede. Byretten fandt videre, at varetægtsfængslingens øjemed kunne opnås ved en mindre indgribende foranstaltning ved varetægtsfængsling i surrogat. Sigtede havde samtykket heri. 

Byretten lagde til grund, at det efter oplysningerne i sagen ikke havde været muligt at finde en egnet plads på en institution til sigtede, og at han derfor fortsat sad varetægtsfængslet i en arrest. 

Byretten henviste til, at varetægtsfængsling i surrogat med ophold i egen bolig med fodlænke efter bestemmelsen i retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8, jf. stk. 3, er udelukket, hvis man er sigtet for grov personfarlig kriminalitet. I bemærkningerne til bestemmelsen er foretaget en opregning af de sigtelser, som omfattes af den nævnte formulering. Straffelovens § 119 b er ikke nævnt. Byretten fandt herefter ikke, at sigtede, i et tilfælde som det foreliggende, var afskåret fra at blive varetægtsfængslet i surrogat i egen bolig med fodlænke, såfremt de nærmere betingelser, som fremgik af bekendtgørelsen om varetægtsfængsling i surrogat på egen bopæl med elektronisk fodlænke, i øvrigt var opfyldt. Sigtede skulle derfor være fortsat varetægtsfængslet i surrogat ved ophold på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol.

Anklagemyndigheden kærede afgørelsen til landsretten. 

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med den ændring, at fortsat varetægtsfængsling skulle ske i surrogat på en institution 

For landsretten angik sagen alene, om den fortsatte varetægtsfængsling skulle ske i surrogat ved ophold på egen bopæl under intensiv overvågning og kontrol i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8. eller om det i stedet skulle ske i surrogat på institution i medfør af retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 3. 

Landsretten bemærkede, at retsplejelovens § 765, stk. 2, nr. 8, ikke finder anvendelse, hvis den varetægtsfængslede er sigtet for grov personfarlig kriminalitet, jf. § 765, stk. 3. 

Efter retsplejelovens § 765, stk. 3, skal retten, hvis sigtelsen angår grov personfarlig kriminalitet, bestemme, at sigtede ikke må opholde sig i eget hjem. Der er i forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 111 af 29. november 2017) opregnet en række bestemmelser, som er omfattet af begrebet grov personfarlig kriminalitet. Opregningen, der ikke er udtømmende, omfatter blandt andet straffelovens § 245. 

Landsretten henviste til, at den sigtede var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 119 b, stk. 1, § 252, stk. 1, og færdselsloven ved bl.a. at have angrebet en tjenestegørende politiassistent med en genstand, idet han som fører af en personbil og med en hastighed af ca. 30 km/t kørte frem mod politiassistenten, således at denne måtte springe til siden for ikke at blive ramt. 

Efter straffelovens § 119 b, stk. 1, straffes den, der med genstande angriber nogen af de i § 119 nævnte personer, med bøde eller fængsel indtil 8 år. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1832 af 8. december 2020. 

Landsretten fandt, at den konkrete sigtelse angik grov personfarlig kriminalitet og dermed var omfattet af retsplejelovens § 765, stk. 3. Sigtede kunne herefter ikke varetægtsfængsles i surrogat på egen bopæl. Landsretten stadfæstede herefter byrettens kendelse stadfæstes med den ændring, at fortsat varetægtsfængsling af den sigtede skulle ske i surrogat på institution.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/19333.