Beslaglæggelse af kontanter til dækning af bl.a. sagsomkostninger

Personen (S) blev i maj 2025 sigtet for vanvidskørsel og fareforvoldelse i henhold til færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 1 og straffelovens § 252, stk. 1 efter et kørselsforløb, hvor S blandt andet kørte flere gange i den modsatte vognbane, hvorved flere modkørende måtte undvige S for at undgå sammenstød. Kørselsforløbet endte med, at S kørte fast på en mark. S blev fundet omtåget bag rettet, og der blev tillige fundet ca. 57.000 kr. i kontanter på bagsædet af bilen. S oplyste, at han havde fået ”blackout” under kørslen, og han har senere gjort gældende, at dette var som følge af insulinchok. 

I forbindelse med sigtelsen foretog politiet beslaglæggelse af bilen med henblik på konfiskation og beslaglæggelse af kontantbeløbet med henblik på dækning af dels en udestående skattegæld på ca. 30.000 kr. og dels fremtidige sagsomkostninger og eventuel bøde i forbindelse med sagen om vanvidskørsel. 

Umiddelbart efter at have modtaget politiets oplysning om grundlaget for beslaglæggelse af kontantbeløbet betalte S sin udestående skattegæld, hvorefter politiet udleverede 30.000 kr. af det beslaglagte beløb, men fastholdt beslaglæggelsen af de resterede ca. 27.000 kr. S anmodede om udlevering af bilen og det resterende pengebeløb.
 
Hjemmel til beslaglæggelserne i sagen følger af retsplejelovens § 802, stk. 1 og 2. I forhold til beslaglæggelse af kontantbeløbet fremgår følgende af bestemmelsens stk. 2:

”Stk. 2. Gods, som en mistænkt ejer, kan beslaglægges, såfremt

1)    den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og

2)    beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre
a)    det offentliges krav på sagsomkostninger, krav på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led, og 2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt., bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen eller

b)    krav, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, uanset om gælden har tilknytning til den sag, som mistanken angår.”

S fremviste under sagen en årsindtægt, der oversteg 1 mio. kr., og gjorde blandt andet gældende, at der var både betalingsevne og betalingsvillighed vedrørende eventuelle fremtidige sagsomkostninger. 

Politiet fastholdt beslaglæggelsen, og S anmodede herefter om, at beslaglæggelsen af bil og kontantbeløb blev forelagt for retten. 

Byretten opretholdt politiets beslaglæggelse

Byretten fandt efter en nærmere gennemgang af sagens omstændigheder, at betingelserne for beslaglæggelse af bilen efter retsplejelovens § 802, stk. 1 var opfyldt. 

Byretten fandt med en generel henvisning til retsplejelovens § 802, stk. 2, at betingelserne for beslaglæggelse af kontanterne var opfyldt, og at beslaglæggelsen i øvrigt ikke stod i misforhold til sagens betydning og den ulempe, som indgrebet måtte medføre for S. 

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse

Landsretten henviste i sin kendelse til byrettens begrundelse og anførte i tillæg hertil, at beslaglæggelse alene er et foreløbigt retsmiddel, og at der derfor alene skulle tages stilling, om der på det foreliggende grundlag var grund til at antage, at bilen skulle konfiskeres, samt om beslaglæggelse af kontantbeløbet var nødvendigt for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger. Landsretten fandt, at disse betingelser var opfyldt. Landsretten stadfæstede således byrettens afgørelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/14073.

Procesbevillingsnævnets tilladelse er begrænset til alene at angå beslaglæggelse af kontantbeløbet.