18 jun. 2026
Procesbevillingsnævnet
Strafudmåling i sag om blandt andet drab begået af mindreårig
Procesbevillingsnævnet har den 17. juni 2026 meddelt anklagemyndigheden tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsret den 21. april 2026 (S-1295-25).
Tiltalte i sagen var 17 år på gerningstidspunktet. Han blev blandt andet tiltalt for at have dræbt en 13-årig pige, jf. straffelovens § 237, idet han blandt andet fastholdt hende på jorden med et knæ i hendes bryst og klemte om hendes hals med sine hænder med en sådan kraft, at hun ikke kunne trække vejret, og flere gange sparkede og trampede på hende på halsen, ligesom han adskillige gange slog hende i hovedet både med knyttet hånd og med en belægningssten samt flere gange kastede belægningsstenen i hovedet på hende. Tiltalte blev herudover blandt andet tillige tiltalt for at have voldtaget den 13-årige pige, jf. straffelovens § 216, stk. 1, og § 222, stk. 1, og efter drabet at have hældt cola ud over liget, jf. straffelovens § 139, stk. 1.
Retslægerådet fandt, at tiltalte på baggrund af det påsigtede og det om hans seksualitet og personlighedsmæssige egenart oplyste måtte antages at frembyde en væsentlig og nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring var påkrævet for at forebygge denne fare.
Byretten idømte tiltalte 12 års fængsel
I byretten blev tiltalte fundet skyldig i blandt andet drab og voldtægt af den 13-årige pige som anført ovenfor.
Byrettens flertal fandt på baggrund og under hensyn til, at tiltalte var 17 år på gerningstidspunktet og ikke tidligere var straffet, at der uanset karakteren af de begåede forhold og Retslægerådets udtalelse om tiltaltes person, ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anvende forvaring i stedet for fængsel i medfør af straffelovens § 70, stk. 1 og 2. Flertallet fandt herefter under henvisning til, at tiltalte ved den begåede kriminalitet havde udvist en ganske særlig hensynsløshed i forbindelse med voldtægten og drabet af den 13-årige pige, men på den anden sige også under hensyn til tiltaltes alder på gerningstidspunktet, at straffen skulle fastsættes til fængsel i 12 år.
Byrettens mindretal fandt, at tiltalte efter karakteren af de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person, herunder de retspsykiatriske erklæringer og Retslægerådets udtalelser, frembød en nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred og frihed. Mindretallet lagde vægt på, at alternativet til forvaring ville være en tidsbestemt fængselsstraf, og mindretallet fandt herefter, at det efter en samlet vurdering af karakteren og grovheden af de begåede forhold sammenholdt med den fare, som tiltalte på grund af sin personlighedsmæssige egenart frembød, var påkrævet, at tiltalte blev idømt forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1 og 2.
Landsretten stadfæstede strafudmålingen på 12 års fængsel
Anklagemyndigheden ankede dommen til landsretten for så vidt angik strafudmålingen.
3 voterende i landsretten fandt, at tiltalte efter karakteren af de begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder Retslægerådets udtalelse, frembød en nærliggende og væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. De voterende lagde vægt på, at alternativet til forvaring ville være en tidsbestemt fængselsstraf, og de voterende fandt efter en samlet vurdering af karakteren og grovheden af de begåede forhold sammenholdt med den fare, som tiltalte på grund af sin personlighedsmæssige egenart frembød, at det var påkrævet, at tiltalte blev idømt forvaring, jf. straffelovens § 70, stk. 1 og 2.
3 andre voterende i landsretten fandt henset til, at tiltalte var 17 år på gerningstidspunktet, og henset til at han ikke tidligere var straffet og uanset karakteren og grovheden af den kriminalitet, som tiltalte var fundet skyldig i, samt oplysningerne om hans person, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anvende forvaring i stedet for fængsel i medfør af straffelovens § 70, stk. 1 og 2. Disse voterende stemte derfor for at idømme tiltalte fængsel.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen blev det herefter tiltrådt, at tiltalte ikke skulle dømmes til forvaring i medfør af straffelovens § 70.
Alle voterende fandt herefter under hensyn til karakteren og grovheden af den kriminalitet, som tiltalte var fundet skyldig i, og under hensyn til hans alder på gerningstidspunktet, at straffen skulle fastsættes til fængsel i 12 år.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/12673. Dommen er trykt i U 2026.3323 V.