Privatliv over for ytringsfrihed

I december 2024 blev der sendt en dokumentarudsendelse om forholdene i de danske svinestalde. Udsendelsen var produceret af produktionsselskabet D. I kølvandet på udsendelsen udtalte en række relevante brancheaktører sig i forbindelse med den debat, som udsendelsen havde skabt. Blandt disse var A.

Som følge heraf besluttede en gruppe aktivister – uden samtykke og uden journalistisk medvirken – at skaffe sig adgang til en række svinebesætninger og -stalde tilhørende ”toppen af svineproduktionen i Danmark”, herunder A’s stalde, som befandt sig på A’s private ejendom. På ejendommen lå også bygninger, som A sammen med sin familie anvendte til privat beboelse. 

I forbindelse med indtrængningen i svinebesætningerne og staldanlæggene foretog aktivisterne videooptagelse, som de efterfølgende sendte til produktionsselskabet D. Ud over aktivisterne selv omfattede videooptagelserne ikke skildring af personer eller ejendom, som benyttedes privat. 

D producerede herefter en opfølgende dokumentarudsendelse, som blev sat til lancering i slutningen af november 2025. Forinden havde A været forelagt videooptagelserne og den kritik, som en række eksperter på baggrund af videooptagelserne havde udtalt vedrørende forholdende i A’s stalde, og A havde mulighed for at udtale sig til dokumentaren. 

Efter varsling fra den tv-station, som agtede at sende den opfølgende dokumentarudsendelse, indgav en forening som mandatar for A og A’s selskab begæringer om midlertidigt forbud mod produktionsselskabet D og tv-stationens ansvarshavende redaktør for så vidt angik offentliggørelse mv. af billed- eller videooptagelser fra A’s ejendom, som var tilvejebragt af aktivisterne. 

Byretten tog begæringerne om forbud til følge

Byretten udtalte under henvisning til U 2010.1859 H, at et (foged)forbud mod et nyhedsmedies offentliggørelse af optagelser er et indgreb i ytrings- og informationsfriheden, som kun kan foretages, hvis tungtvejende grunde taler herfor. I afvejningen af hensynet til ytringsfriheden over for andre hensyn, herunder hensynet til privatlivets fred, må det særligt indgå, at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at udfylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan. Det forhold, at en offentliggørelse kan medføre en krænkelse, er derfor ikke tilstrækkelig til, at et (foged)forbud kan nedlægges, medmindre krænkelsen er af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden.

Efter en afvejning af ovenstående hensyn, hvor byretten navnlig lagde vægt på, at optagelserne var foretaget, mens alene aktivisterne var til stede, og uden nogen forudgående redaktionelle overvejelser hos et nyhedsmedie, fandt byretten, at mediernes videregivelse/offentliggørelse af det for sagen relevante materiale var uberettiget. Der var derfor – uanset den væsentlige samfundsmæssige interesse i dyrevelfærd, der søgtes afdækket ved optagelserne – grundlag for at nedlægge midlertidigt forbud som anmodet, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1. 

Landsretten ophævede de nedlagte forbud 

Landsretten foretog under henvisning til U 2010.1859 H og U 2021.5227 H samme indledende udtalelser om den afvejning, der skal foretages, når det ved et forbud ønskes at gøre indgreb i et nyhedsmedies ytrings- og informationsfrihed, herunder at det forudsætter en krænkelse af en sådan grovhed, at hensynet til den krænkede overstiger hensynet til ytrings- og informationsfriheden.

Landsretten udtalte, at det skulle indgå i vurderingen af krænkelsens grovhed at optagelserne var foretaget i forbindelse med, at aktivister om natten og uden A’s vidende eller samtykke havde skaffet sig adgang til staldanlæg og svinebesætningen. På den anden side måtte det tillægges betydning, at optagelserne ikke skildrede personer og bygninger, der benyttedes til beboelse eller andre private formål, lige som det måtte tillægges betydning, at optagelserne var foranlediget af A’s udtalelser i forbindelse med den første dokumentarudsendelse, og omhandlede spørgsmål af væsentlig samfundsmæssig interesse med hensyn til forholdene i dansk svineproduktion og dyrevelfærdslovgivningen. Landsretten fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte det journalistiske skøn, der var foretaget af produktionsselskabet D og tv-stationen, hvorefter de konkrete optagelser var relevante for det, der søgtes belyst, ligesom A’s bemærkninger til optagelserne ville blive bragt sammen med optagelserne i tilfælde af offentliggørelse. 

På den baggrund og efter en samlet afvejning af hensynet til ytrings- og informationsfriheden over for hensynet til A’s privatliv, jf. herved artikel 8 og artikel 10, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fandt landsretten, at offentliggørelse af optagelserne ikke udgjorde en sådan krænkelse af A, at der var grundlag for at nedlægge forbud mod offentliggørelse mv. af optagelserne, jf. retsplejelovens § 413, stk. 1, nr. 1. 

Den omstændighed, at aktivisterne kunne have overtrådt straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, da de skaffede sig adgang til svinestalden, og at A’s familie var blevet berørt af aktivisternes adfærd, som tillige må antages at have indebåret en smitterisiko i forhold til svinebesætningen, kunne ikke føre til en anden vurdering. 
Landsretten fandt endvidere ikke, at D’s og tv-stationens udnyttelse af optagelserne kunne anses for uberettiget efter straffelovens § 264 c.

Landsretten ændrede derfor byrettens afgørelse, således at de nedlagte forbud ophævedes. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/2728 og 26/02743.