18 jun. 2026
Procesbevillingsnævnet
Omberegning af grundværdi efter udstykning
Procesbevillingsnævnet har den 17. juni 2026 meddelt en skatteyder tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Vestre Landsrets den 9. januar 2026 (BS-42573/2024).
Skatteyderen ejede en ejerlejlighed, som i 2019 var blevet udskilt fra en moderejendom ved udstykning.
Ved den ordinære vurdering af grundværdien for moderejendommen pr. 1. januar 2002 havde Skatteforvaltningen anvendt en etagearealpris på 1.000 kr., som var etagearealprisen for det pågældende grundværdiområde pr. 1. januar 2002. Denne etagearealpris blev for moderejendommen videreført ved årsreguleringen pr. 1. oktober 2003, der var vurderingsfrit reguleringsår for ejendommen.
Etagearealprisen pr. 1. oktober 2003 for det pågældende grundværdiområde var 1.400 kr.
I forbindelse med udstykningen i 2019, hvorved skatteyderens ejerlejlighed blev en ny ejendom, foretog Vurderingsstyrelsen en omvurdering af skatteyderens ejerlejlighed med yderligere ansættelse af grundværdien, jf. dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18. Ved fastsættelsen af den omberegnede grundværdi anvendte Vurderingsstyrelsen en etagearealpris på 1.400 kr., som var gældende for grundværdiområdet i basisåret 2003. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse.
Skatteyderen indbragte herefter sagen for retten og gjorde blandt andet gældende, at der ved om-beregningen af grundværdien skulle anvendes den etagearealpris på 1.000 kr., som var gældende for den udstykkede ejendom (moderejendommen) i basisåret 2003.
Byretten frifandt Skatteministeriet
Byretten anførte, at der i den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., ikke sondres mellem ordinære vurderingsår og vurderingsfri reguleringsår, hvorfor det ved omvurderingen den 1. oktober 2019 af grundværdien for den udstykkede ejerlejlighed er niveauet for vurderingen i det relevante basisår (2003), der skal lægges til grund ved ansættelsen af etagearealprisen. Byretten anførte herefter, at dette efter ordlyden af bestemmelsen måtte forstås som etagearealprisen på 1.400 kr., som var gældende for det pågældende grundværdiområde pr. 1. oktober 2003.
Skatteministeriet blev herefter frifundet.
Landsretten stadfæstede byrettens dom
Landsretten anførte, at ansættelsen af grundværdien for den nye ejendom efter dagældende vurde-ringslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., skal foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom i basisåret.
Landsretten anførte herefter, at formålet med reglerne om indførelse af et loft over grundlaget for beregningen af kommunal grundskyld var at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for den enkelte grundejer. For den pågældende skatteyder var der imidlertid tale om ansættelse af grundværdien for en ny ejendom.
Herefter og efter ordlyden af den dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., og forarbejderne dertil fandt landsretten, at der ikke var grundlag for at fastslå, at den nye ejendom i et tilfælde som det omhandlede skulle ”overtage” den udstykkede ejendoms etagearealpris, da denne pris alene var udtryk for en årsreguleret pris og ikke afspejlede den etagearealpris, der var gældende i det omhandlede område, og som – hvis den udstykkede ejendom var blevet vurderet i basisåret og ikke blot årsreguleret – også måtte antages at ville have været gældende for den udstykkede ejendom.
På denne baggrund tiltrådte landsretten, at det var i overensstemmelse med den dagældende vur-deringslovs § 33, stk. 18, 2. pkt., at det var etagearealprisen på 1.400 kr., som var gældende for grundværdiområdet pr. 1. oktober 2003, der var lagt til grund ved beregningen af grundskatteloftet for skatteyderens ejendom.
Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/03859.