Om betydningen af rejseforbehold

Advokaten var beskikket som forsvarer med begrænset rejseforbehold for en af de tiltalte i en større narkotikasag, der verserede ved Retten i Svendborg. Advokaten havde kontor i Københavns Retskreds, hvor klienten også sad fængslet undervejs i sagen. 

Sagen blev hovedforhandlet over syv retsdage i sensommeren 2025. Ved byrettens dom blev klienten fundet skyldig og straffet med fængsel i 17 år og udvist med indrejseforbud for bestandigt. Klienten ankede dommen til frifindelse, subsidiær formildelse. 

Advokaten indstillede sig til et salær på ca. 255.000 kr. med tillæg af moms, hvoraf ca. 36.000 kr. angik salær for rejsetid, kørselsgodtgørelse og rejseudlæg i forbindelse med hendes deltagelse i et fængselsbesøg i Vestre Fængsel og Nyborg Fængsel, et møde på Karlslunde Politistation samt ho-vedforhandlingen ved Retten i Svendborg. I forbindelse hermed gjorde advokaten gældende, at hun skulle have salær for rejsetid og godtgjort sine rejseudgifter med op til det beløb, som en advokat antaget ved Retten i Svendborg samlet set ville have været berettiget til i sagen. 

Byretten tilkendte delvist advokaten salær for rejsetid mv.

Byretten fastsatte advokatens salær til ca. 215.000 kr. med tillæg af moms med bemærkning om blandt andet, at der ikke var tilkendt salær eller kørselsgodtgørelse for ”fiktiv køretid”, og at retten i stedet havde baseret beregningen på transporten fra advokatens kontor til henholdsvis Vestre Fængsel og Karlslunde Politistation. Videre bemærkede retten, at Nyborg Fængsel var beliggende i Svendborg Retskreds, og at hoteludgifter ikke var blevet dækket.

Advokaten kærede byrettens beslutning til landsretten. 

Landsretten stadfæstede byrettens beslutning

Landsretten fandt med henvisning til retsplejelovens § 741, stk. 1, jf. § 334, stk. 3, og lovforarbejderne hertil, at der ikke var grundlag for at tilkende advokaten salær for rejsetid i forbindelse med hovedforhandlingen ved Retten i Svendborg, da en advokat antaget ved denne ret ikke ville have fået godtgjort udgifterne hertil, jf. retsplejelovens § 334, stk. 3, jf. § 333, stk. 1, 2. pkt. Det af advokaten anførte om, at hendes samlede rejseudgifter i sagen, herunder til hovedforhandlingen, ikke havde oversteget de rejseudgifter, som en advokat med kontor i Svendborg Retskreds samlet set ville have haft, herunder til fængselsbesøg i Vestre Fængsel, kunne ikke føre til et andet resultat, da der ikke var spørgsmål om ophævelse af rejseforbeholdet, jf. f.eks. TfK 2025.163 Ø. Endelig bemærkede landsretten, at byretten havde tilkendt advokaten salær for hendes faktiske rejsetid til fængselsbesøg i Vestre Landsret og til Karlslunde Politistation, som ikke oversteg det, som en advokat antaget ved Retten i Svendborg ville have været berettiget til. Landsretten stadfæstede derpå byrettens beslutning.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/03215.