Inhabilitet i Retslægerådet

I en personskadeerstatningssag mellem et forsikringsselskab og en styrelse havde forsikringsselskabet nedlagt påstand om, at en skadelidt ikke var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne. I en tidligere sag mellem den skadelidte og styrelsen var der under forberedelsen af sagen stillet spørgsmål til Retslægerådet, hvor en overlæge havde medvirket ved besvarelsen. Samme overlæge var også ansat i styrelsen som lægekonsulent 5 timer ugentligt. Forsikringsselskabet gjorde derfor gældende, at der i nærværende sag skulle ske ny forelæggelse for Retslægerådet med en ny sammensætning, hvor den pågældende overlæge ikke deltog, da han var inhabil og i øvrigt også havde været det i den tidligere sag.

Sagen havde været udsat på Højesterets kendelse U 2025.1033 H, hvor Højesteret fandt, at en sagkyndig, som medvirkede ved Retslægerådets udtalelse til brug i en retssag mod Ankestyrelsen, var inhabil på grund af sin tilknytning som lægekonsulent i styrelsen. Af Højesterets afgørelse fremgår, at den pågældende lægekonsulent havde været ansat hos Ankestyrelsen siden 2010, og at han siden 2018 havde haft en koordinerende rolle. Højesteret fandt, at lægekonsulenten ”I hvert fald under disse omstændigheder” var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslægerådet. 

Byretten bestemte, at der skulle ske ny forelæggelse for Retslægerådet med deltagelse af andre sagkyndige

Byretten fandt efter en samlet vurdering og ud fra de tillidshensyn, som retsplejelovens § 61 blandt andet har til formål at varetage, at der forelå sådanne omstændigheder, der var egnede til at rejse tvivl om overlægens fuldstændige upartiskhed, uanset at overlægen ikke havde en koordinerende rolle i styrelsen. Byretten fandt derfor, at overlægen var inhabil ved behandlingen af sagen i Retslægerådet.

Byretten fandt derfor, at der skulle ske ny forelæggelse for Retslægerådet med deltagelse af andre medlemmer.

Landsrettens flertal stadfæstede byrettens kendelse

Landsrettens flertal fandt, at Højesterets afgørelse måtte forstås således, at Højesteret ikke havde taget stilling til, om inhabilitet forelå allerede som følge af den blotte ansættelse hos Ankestyrelsen. Herefter og efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, herunder det oplyste om omfanget og karakteren af overlægens ansættelse i styrelsen, og i øvrigt af de grunde, som byretten havde anført, fandt landsrettens flertal, at der forelå sådanne omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om overlægens fuldstændige upartiskhed. Landsrettens flertal stadfæstede derfor byrettens afgørelse.

Landsrettens mindretal fandt, at Højesterets afgørelse måtte forstås således, at det havde haft en ikke uvæsentlig betydning ved vurderingen af lægekonsulentens habilitet, at vedkommende udover sin almindege ansættelse som lægekonsulent i Ankestyrelsen tillige havde en koordinerende rolle. I nærværende sag var overlægen ansat som almindelig lægekonsulent i styrelsen 5 timer ugentligt, og der var ikke oplyst om omstændigheder ved hans ansættelsesforhold, der adskilte sig fra andre tilsvarende lægekonsulenters. Det måtte lægges til grund, at overlægen på intet tidspunkt i styrelsen havde haft med sagen at gøre, og at han heller ikke havde haft et overordnet eller koordinerende ansvar for sagen og dens behandling. Mindretallet bemærkede herudover, at styrelsen ikke havde en sædvanlig partsinteresse i sagens udfald, der i realiteten vedrørte en tvist mellem tilskadekomne og arbejdsskadeforsikringsselskabet. Mindretallet fandt herefter, at det forhold, at overlægen var ansat som lægekonsulent i styrelsen, under de nævnte omstændigheder ikke var egnet til at rejse berettiget tvivl om hans fuldstændige upartiskhed, da han deltog i Retslægerådets behandling af sagen. Mindretallet stemte derfor for at ændre byrettens afgørelse således, at forelæggelsen for Retslægerådet kunne ske med udgangspunkt i rådets tidligere besvarelse.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/10152.