Delvis betaling af vedligeholdelsesudgifter ved fraflytning af lejemål

Der var i lejekontrakten for et lejemål vedtaget en klausul, om at lejeren ved fraflytning skulle hæfte for 1/10 af udgifterne til fuld tapetsering af lejemålet. Lejeren bar i øvrigt ansvaret for den indvendige vedligeholdelse af lejemålet. 

I forbindelse med lejerens fraflytning opstod der en tvist mellem parterne om flytteopgørelsen og udlejers betalingskrav til blandt andet istandsættelsesposter, der blev fratrukket i lejerens depositum. 

Det var blandt andet omtvistet, om lejeren kunne pålægges at betale for udskiftning af et tilkalket toilet og reparation en beskadiget bordplade og dertil om betaling af 1/10 af tapetsering i henhold til lejekontrakten. 

Lejeren indbragte sagen for huslejenævnet, der blandt andet enstemmigt afviste krav om bordplade og toilet under henvisning til, at disse forhold ikke var nævnt i fraflytningsrapporten og ikke udgjorde skjulte mangler. 

Flertallet i huslejenævnet afviste kravet om betaling af 1/10 tapetseringsudgifter med den begrundelse, at kravet stred med lejelovens § 187, stk. 1, 3. pkt., idet der ikke var dokumenteret et aktuelt vedligeholdelsesbehov på fraflytningstidspunktet, og lejemålet dermed ville blive bragt i bedre stand end ved indflytning ved lejers betaling. Mindretallet ville godkende kravet under henvisning til, at der var tale om et forudgående aftalevilkår om fordeling af vedligeholdelsesudgifter, der ikke var betinget af et aktuelt istandsættelsesbehov, og aftalen konkret ikke var i strid med lejelovens præceptive bestemmelser. 

Udlejeren indbragte herefter sagen for boligretten med påstand om betaling i henhold til den fremsendte flytteopgørelse. 

Boligretten frifandt lejeren 

Boligretten fandt ligesom huslejenævnet enstemmigt, at lejeren ikke kunne opkræves betaling for reparation af bordpladen og udskiftning af toilettet med samme begrundelse. Boligretten fandt dog, at lejeren kunne opkræves et særskilt beløb for rengøring af toilettet. 

Flertallet i boligretten tiltrådte tillige nævnets afgørelse vedrørende betaling af 1/10 tapetsering. Mindretallet fandt, at beløbet kunne opkræves, da klausulen ikke var betinget af et aktuelt istandsættelsesbehov, og da den ikke stred med de præceptive bestemmelser i lejeloven, idet der ikke på baggrund af aftalen ville ske nyistandsættelse af lejemålet eller anden uberettiget berigelse af udlejeren, da prisen for 1/10 af tapetseringsudgifterne forudsætningsvis ville blive vurderet efter det aktuelle prisniveau på fraflytningstidspunktet, og priserne udelukkende måtte forventes at stige og dermed være højere når istandsættelsesbehovet aktualiseres. 

Landsretten stadfæstede boligrettens dom. 

Landsretten stadfæstede boligrettens dom, i det væsentligste under henvisning til boligrettens begrundelse vedrørende spørgsmålet om bordpladen og toilettet. Vedrørende spørgsmålet om tapetsering tiltrådte landsretten afgørelsen og begrundelsen fra flertallet i boligretten, idet landsretten lagde vægt på, at der ikke var foretaget en konkret vurdering af behovet for istandsættelse som følge af lejerens brug af det lejede. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/09970. Landsrettens dom er trykt i Tidsskrift for Bolig- og Byggeret under TBB 2026.425. 

Procesbevillingsnævnets tilladelse er begrænset til alene at angå spørgsmålet om betaling af 1/10 tapetsering.