Straffesag udsat på afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

Landsrettens kendelse af 16. marts 2026 er afsagt under en genoptaget straffeankesag om udvisning, hvor den tiltalte, der er irakisk statsborger, i 2021 i byretten blev idømt fængsel i 2 år og 6 måneder samt tildelt advarsel om udvisning for navnlig narkotikakriminalitet. Landsretten stadfæstede i 2022 byrettens dom med blandt andet den ændring, at den tiltalte blev udvist af Danmark med et indrejseforbud i 6 år. I sin begrundelse for at udvise den tiltalte henviste landsretten navnlig til, at et indrejseforbud for bestandig med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvorimod et indrejseforbud i 6 år ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Landsrettens dom blev indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD). EMD fandt i november 2024, at udvisning af den tiltalte med et indrejseforbud i 6 år udgjorde en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. EMD lagde navnlig vægt på, at den tiltaltes mulighed for – som irakisk statsborger omfattet af visumgruppe 5 – at få udstedt visum til Danmark efter udløbet af indrejseforbuddet efter dagældende visumbekendtgørelse var rent teoretisk. Et indrejseforbud på 6 år måtte derfor sidestilles med et indrejseforbud for bestandig. Ifølge EMD kunne der derfor ikke lægges afgørende vægt på indrejseforbuddets længde i den samlede vurdering af, om en udvisning ville være i strid med EMRK artikel 8. EMD’s dom blev endelig i marts 2025.

Anklagemyndigheden anmodede på den baggrund om genoptagelse af landsrettens dom fra 2022, og Den Særlige Klageret bestemte i juni 2025, at straffeankesagen skulle genoptages. Anklage-myndigheden indbragte herefter sagen for landsretten, og der blev berammet hovedforhandling den 17. og 18. marts 2026.

Den 1. januar 2025 trådte en ny bestemmelse i visumbekendtgørelsens § 16, stk. 7, i kraft. Efter bestemmelsen kan der meddeles visum til en udlænding, der er født og opvokset i Danmark eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af visumgruppe 5, hvis udlændingens tidsbe-grænsede indrejseforbud er udløbet, og udlændingens ret til privatliv i medfør af Danmarks internationale forpligtelser vil blive krænket, hvis der ikke udstedes visum.

I Højesterets dom af 18. marts 2025 (U 2025.1964 H) i en anden sag, som angik en somalisk statsborger, der var idømt fængsel i 1 år og 9 måneder og udvist med indrejseforbud i 6 år for narkotikakriminalitet, fandt Højesteret blandt andet, at det med visumbekendtgørelsens § 16, stk. 7, var klargjort, at visumreglerne skal administreres i overensstemmelse med EMRK artikel 8, således at et tidsbegrænset indrejseforbud til en udlænding, der er født og opvokset her i landet eller kommet hertil som ganske ung, og som er omfattet af visumreglernes hovedgruppe 5, ikke reelt får samme virkning som et indrejseforbud for bestandig. Højesterets dom blev efterfølgende indbragt for EMD, og klagesagen blev antaget til realitetsbehandling.

Landsretten udsatte hovedforhandlingen i straffeankesagen

Dagen før hovedforhandlingen i straffeankesagen mod den tiltalte henviste den tiltaltes forsvarer til, at EMD havde antaget klagesagen vedrørende Højesterets dom af 18. marts 2025 (U 2025.1964 H) til realitetsbehandling. Forsvareren anførte på den baggrund, at hovedforhandlingen i straffeankesagen mod den tiltalte burde afvente EMD’s afgørelse i klagesagen.

Landsretten forstod forsvarerens henvendelse som en anmodning om, at hovedforhandlingen den 17. og 18. marts 2026 skulle udsættes.

Anklagemyndigheden protesterede imod, at hovedforhandlingen blev udsat. Anklagemyndigheden henviste navnlig til, at der foreligger en endelig dom fra Højesteret i den anden sag, og at EMD alene havde besluttet at foretage høring af parterne.

Under hensyntagen til forløbet af den tiltaltes sag og sammenholdt med betydningen af Højesterets dom af 18. marts 2025 (U 2025.1964 H) for straffeankesagen mod den tiltalte, fandt landsretten, at hovedforhandlingen burde udsættes, indtil EMD havde truffet afgørelse i klagesagen i den anden sag.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/09588.