Spørgsmål om lovligt forfald i en straffeankesag

En tiltalt blev ved Retten i Næstveds dom af 19. august 2024 idømt en tillægsstraf på fængsel i 10 måneder for røveri efter straffelovens § 288, stk. 1 nr. 1, jf. til dels § 21, jf. i det hele § 89. Tiltalte ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen, hvorefter anklagemyndigheden kontraankede til skærpelse.

Ankesagen blev berammet til hovedforhandling den 26. og 28. januar 2026 med start den første dag, der var en mandag, kl. 9.30. 

Tiltalte, der i ugen op til hovedforhandlingen efter det oplyste var blevet syg, blev tilset af sin læge fredag den 23. januar 2026. Lægen udarbejdede en lægeerklæring på den af Domstolsstyrelsen og Lægeforeningens Attestudvalg til formålet udarbejdede formular. Af erklæringen fremgik, at tiltale var blevet undersøgt den 23. januar 2026, at det aktuelle sygdomstilfælde var begyndt den 20. januar 2026, at sygdommen var til hinder for tiltaltes fremmøde i retten, også i et kortvarigt retsmøde af op til en times varighed, og at tiltalte havde feber, ondt i kroppen, influenzalignende symptomer og smerter i højre fod. Til formularens spørgsmål om, hvor længe endnu tiltalte på grund af sygdommen efter læges skøn ville være forhindret i at møde i retten, attesterede lægen ”En uges tid”.

Landsretten modtog lægeerklæringen søndag den 25. januar 2026. Ved mail af samme dag fik anklagemyndigheden tilsendt lægeerklæringen, der dog først blev læst af den mødende anklager morgenen efter. 

Landsretten kontaktede om morgenen den 26. januar 2026 kl. 8.45 ansøgers forsvarer, og stillede krav om en supplerende lægeerklæring, der skulle foreligge ved retsmødets start kl. 9.30. Forsvareren blev oplyst om, at lægeerklæringen skulle baseres på, at tiltalte var blevet tilset af lægen på dagen for hovedforhandlingen. Tiltalte oplyste imidlertid, at den tidligste tid, hans læge kunne tilbyde, var den 28. januar 2026 kl. 11.00. 

Da ansøger ikke mødte til hovedforhandlingen den 26. januar 2026 påstod anklagemyndigheden afvisning af ansøgers anke, idet anklagemyndigheden i så fald ville frafalde kontraanken. Tiltaltes forsvarer protesterede og begærede sagen udsat. 

Landsretten afviste ankesagen

Landsretten udtalte under henvisning til U 2019.492 H, at en lægeattest udarbejdet på baggrund af en undersøgelse foretaget den dag, hvor tiltalte skulle være mødt i retten, som udgangspunkt er dokumentation for lovligt forfald. 

Landsretten fandt, at indholdet af lægeattesten af 23. januar 2026 ikke udgjorde den fornødne dokumentation for, at tiltalte som følge af sygdom var ude af stand til at møde den 26. januar 2026. Landsretten henviste i den forbindelse til, at lægeattesten var udarbejdet på baggrund af en undersøgelse tre dage forud for retsmødet og med et sygdomsforløb – influenzalignende symptomer – der var begyndt seks dage før retsmødet. 

Da tiltalte ikke havde fremsendt den forespurgte supplerende lægeattest, havde han ikke dokumenteret lovligt forfald, hvorfor landsretten afviste anken i medfør af retsplejelovens § 920, stk. 2. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/03572.