Om udstrækningen af administrative frihedsberøvelser

Seks demonstranter deltog om morgenen den 18. juni 2024 i en demonstration arrangeret af en organisation, i hvilken forbindelse de satte sig på kørebanen, hvor de spærrede for afvikling af kørsel fra en motorvej i retning mod Indre By. Klokken 08.07 blev demonstranterne af politiet meddelt påbud om at forlade kørebanen, hvilket de ikke efterkom. Demonstranterne blev herefter flyttet ind på fortovet, hvor de blev registreret og sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger samt for overtrædelse af færdselsloven. Politiet vejledte demonstranterne om, at såfremt de gentog manøvren, ville de foruden sigtelserne også blive administrativt frihedsberøvet. Klokken 08.17 gik demonstranterne på ny ud i krydset og spærrede for trafikken. Klokken 08.18 blev demonstranterne administrativt frihedsberøvet efter politilovens § 8, stk. 4, og transporteret til Station Bellahøj, hvor de blev anbragt i venterum. Demonstranterne blev løsladt igen mellem kl. 12.01 og 12.58 efter frihedsberøvelserne af en varighed mellem 3 timer og 43 minutter og 4 timer og 40 minutter. 

Efterfølgende anmodede demonstranterne om domstolsprøvelse af de administrative frihedsberøvelser.

Under sagen ved byretten nedlagde demonstranterne påstande om, at politiet skulle anerkende, at frihedsberøvelserne var ulovlige, subsidiært at en del af frihedsberøvelserne var ulovlige. Derudover nedlagde demonstranterne påstande om betaling af erstatning af 3.100 kr. til alle demonstranterne. Politiet nedlagde påstand om, at frihedsberøvelserne skulle godkendes som lovlige, og at politiet skulle frifindes for påstandene om erstatning. 

Byretten fandt frihedsberøvelserne delvis ulovlige og fastsatte erstatning til demonstranterne

Byretten anførte, at politiet under sagen ikke havde redegjort for, hvorfor det var nødvendigt, at demonstranterne hensad i de angivne tidsperioder, herunder om der var konkrete efterforsknings- eller politimæssige behov herfor. 

Byretten fandt således, at frihedsberøvelserne af demonstranterne var lovlige, men at frihedsberøvelserne var blevet udstrakt længere tid end nødvendigt for så vidt angår den tid, hvor demonstranterne var hensat i venterum. Frihedsberøvelserne var derfor i strid med politilovens § 8, stk. 4, og som følge deraf tillige i strid med EMRK artikel 5, stk. 1. 

Politiet ankede dommen og gentog påstandene for byretten. Demonstranterne påstod byrettens dom stadfæstet. 

Under ankesagen afgav den vagthavende på Station Bellahøj den pågældende dag, hvor demonstranterne blev frihedsberøvet, forklaring. 

Landsretten ændrede byrettens dom og godkendte de administrative frihedsberøvelser som lovlige

Landsretten lagde efter de afgivne forklaringer, og herunder særligt den afgivne forklaring af den vagthavende på Stations Bellahøj den pågældende dag, til grund, at demonstranterne blev hensat i de angivne tidsrum, mens sagsbehandlingen pågik, idet der bl.a. skulle ske kontrol af de oplysninger, som de indbragte havde givet til brug for identifikation. Dette foregik samtidig med, at den vagthavende løbende havde dialog med indsatsleder og sagsbehandler i forhold til, hvilke yderligere sagsskridt der eventuelt skulle foretages, før der kunne ske løsladelse, ligesom den vagthavende den pågældende dag havde personer, der blev indbragt samtidig, og politiet forestod flere bevogtningsopgaver. Landsretten fandt på denne baggrund, at der ikke var grundlag for at antage, at frihedsberøvelserne blev udstrakt i længere tid end nødvendigt, jf. politilovens § 8, stk. 4, 2. pkt., idet der måtte indrømmes politiet et vist råderum i vurderingen af, hvor længe de anholdtes tilstedeværelse skønnedes nødvendig i forbindelse med sagsbehandlingen. 

Landsretten tog på denne baggrund påstandene om, at frihedsberøvelserne var lovlige, og at politiet skulle frifindes for de rejste erstatningskrav, til følge. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/06422, 26/06589, 26/06591, 26/06592, 26/06594 og 26/06595.