18 maj 2026
Procesbevillingsnævnet
Om døraflåsning på Sikringen
Procesbevillingsnævnet har den 13. maj 2026 meddelt en anbragt på Sikringsafdelingen tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 2. februar 2026 (BS-23149/2025).
Den anbragte blev den 8. juli 2016 i henhold til dom fra Østre Landsret anbragt på Sikringsafdelingen under Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Under anbringelsen var den anbragte i længere perioder underlagt døraflåsning, jf. psykiatrilovens § 18 a, herunder i en periode fra den 23. februar 2023 og frem. Døraflåsningen var ved flere lejligheder kortvarigt ophævet, hvor borgeren f.eks. enten blev tvangsfikseret eller skulle til somatisk behandling. Efter retsplejelovens § 469, stk. 4, 1. punktum, gælder der en indbringelsesfrist på 4 uger fra frihedsberøvelsens ophør. Efter retsplejelovens § 469, stk. 4, 2. punktum, kan senere fremsættelse af begæringen indtil 6 måneder efter frihedsberøvelsens ophør undtagelsesvist tillades af retten, når der foreligger særlig grund til at afvige fra fristen. Den anbragte anmodede den 6. august 2024 om, at den administrativt iværksatte frihedsberøvelse i form af døraflåsning af den anbragtes patientstue blev indbragt for retten, hvor den anbragte nedlagde påstand om, at døraflåsningen blev kendt ulovlig, at døraflåsningen blev ophævet, og at den anbragte blev tilkendt erstatning.
Byretten afviste en række af døraflåsningerne, da fristen for indbringelse for retten ikke var overholdt
Byretten afviste primært døraflåsningerne i perioden fra den 23. februar 2023 til den 9. april 2024, da fristen for indbringelse af sagen for retten ikke var overholdt, jf. retsplejelovens § 469, stk. 4, 1. pkt., jf. 3. pkt.
Vedrørende døraflåsningerne i perioden fra den 9. april 2024 og frem til hovedforhandlingen den 17. januar 2025 fandt byretten, at disse var lovlige, idet døraflåsningen havde været lægefagligt velbegrundet og udryk for en konkret afvejning af behandlingsmæssige hensyn over for hensynet til den anbragtes frihed.
Landsretten stadfæstede afvisningen af en række af døraflåsningerne
Landsretten fandt, at der i perioden fra den 23. februar 2023 og frem ikke havde været tale om en kontinuerlig aflåsning af den anbragtes patientstue. Landsretten lagde vægt på overlægens forklaring om, at døraflåsningen blev ophævet ved f.eks. tvangsfiksering eller somatisk behandling, og at geniværksættelse af døraflåsning udgjorde en ny foranstaltning, som krævede, at betingelserne herfor var opfyldt, ligesom der blev lavet en ny protokol.
Landsretten inddelte herefter døraflåsningerne i seks perioder, hvorefter landsretten vedrørende de perioder, der angik den 23. februar 2023 til den 13. oktober 2023, fandt, at der ikke var hjemmel til at tillade indbringelsen af disse dele af sagen, da disse var indbragt mere end seks måneder efter frihedsberøvelsernes ophør. Landsretten afviste derfor disse dele af sagen.
Vedrørende perioderne fra den 13. oktober 2023 og frem til den 17. januar 2025 fandt landsretten af de samme grunde som byretten, at disse døraflåsninger havde været lovlige.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/05697.