Grov uagtsomhed efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1

Sagens person var i efteråret 2022 involveret i et færdselsuheld, hvor hun som fører af en personbil kørte over for rødt lys i et vejkryds, hvorved der skete sammenstød med en anden bil med tingsskade til følge. 

Personen vedtog efterfølgende en bøde for overtrædelse af færdselsloven og en betinget frakendelse af førerretten. 

Bilen, som personen havde kørt i, var kaskoforsikret hos et forsikringsselskab, og der var tale om en lånt bil. Forsikringsselskabet udbetalte derfor erstatning for tingsskaden på bilen til bilens ejer og indtrådte herefter i et eventuelt erstatningskrav mod personen, jf. erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1. 

Der opstod herefter uenighed mellem forsikringsselskabet og personen om, hvorvidt personen ved kørslen havde udvist grov uagtsomhed efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1, således at forsikringsselskabet kunne gøre et regreskrav gældende mod hende. 

Byretten fandt, at personen ikke havde udvist grov uagtsomhed efter EAL § 19, stk. 2, nr. 1
Personens advokat gjorde i byretten gældende, at hendes forseelse måtte karakteriseres som en ”klapfejl”, og at der ikke var tale om grov uagtsomhed. Personen forklarede blandt andet, at hun havde overset, at trafiklyset skiftede fra grønt til rødt. Hun forklarede derudover, at hun få uger før uheldet havde været indlagt med en hjerneblødning, men at lægerne ikke havde oplyst hende om, at hun ikke måtte køre bil.  

Byretten bemærkede blandt andet, at det ved vurderingen af grov uagtsomhed var forsikringsselskabet, der havde bevisbyrden for, at årsagen til, at personen kørte over for rødt lys, var uopmærksomhed fra hendes side. Byretten lagde vægt på, at personen ikke havde været træt eller påvirket af alkohol eller andet, at hun ikke havde travlt, men havde ført bilen med den tilladte hastighed, samt at hun hverken før eller siden havde været indblandet i færdselsforseelser med en mulig uopmærksomhed i trafikken som forklaring. Byretten fandt derfor, at personens kørsel over for rødt lys var udtryk for en enkeltstående og uforklarlig hændelse. Byretten bemærkede samtidig, at det ikke kunne udelukkes, at der var en sammenhæng mellem hændelsen og personens hjerneblødning 3 uger forinden. 

Byretten fandt herefter, at forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at personen havde udvist en så dadelværdig adfærd, at skaden kunne anses for forvoldt ved grov uagtsomhed med den virkning, at personen var erstatningsansvarlig over for forsikringsselskabet efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1. 

Sagens person var i efteråret 2022 involveret i et færdselsuheld, hvor hun som fører af en personbil kørte over for rødt lys i et vejkryds, hvorved der skete sammenstød med en anden bil med tingsskade til følge. 

Personen vedtog efterfølgende en bøde for overtrædelse af færdselsloven og en betinget frakendelse af førerretten. 

Bilen, som personen havde kørt i, var kaskoforsikret hos et forsikringsselskab, og der var tale om en lånt bil. Forsikringsselskabet udbetalte derfor erstatning for tingsskaden på bilen til bilens ejer og indtrådte herefter i et eventuelt erstatningskrav mod personen, jf. erstatningsansvarslovens § 22, stk. 1. 

Der opstod herefter uenighed mellem forsikringsselskabet og personen om, hvorvidt personen ved kørslen havde udvist grov uagtsomhed efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1, således at forsikringsselskabet kunne gøre et regreskrav gældende mod hende. 

Byretten fandt, at personen ikke havde udvist grov uagtsomhed efter EAL § 19, stk. 2, nr. 1

Personens advokat gjorde i byretten gældende, at hendes forseelse måtte karakteriseres som en ”klapfejl”, og at der ikke var tale om grov uagtsomhed. Personen forklarede blandt andet, at hun havde overset, at trafiklyset skiftede fra rødt til grønt. Hun forklarede derudover, at hun få uger før uheldet havde været indlagt med en hjerneblødning, men at lægerne ikke havde oplyst hende om, at hun ikke måtte køre bil.  

Byretten bemærkede blandt andet, at det ved vurderingen af grov uagtsomhed var forsikringsselskabet, der havde bevisbyrden for, at årsagen til, at personen kørte over for rødt lys, var uopmærksomhed fra hendes side. Byretten lagde vægt på, at personen ikke havde været træt eller påvirket af alkohol eller andet, at hun ikke havde travlt, men havde ført bilen med den tilladte hastighed, samt at hun hverken før eller siden havde været indblandet i færdselsforseelser med en mulig uopmærksomhed i trafikken som forklaring. Byretten fandt derfor, at personens kørsel over for rødt lys var udtryk for en enkeltstående og uforklarlig hændelse. Byretten bemærkede samtidig, at det ikke kunne udelukkes, at der var en sammenhæng mellem hændelsen og personens hjerneblødning 3 uger forinden. 

Byretten fandt herefter, at forsikringsselskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at personen havde udvist en så dadelværdig adfærd, at skaden kunne anses for forvoldt ved grov uagtsomhed med den virkning, at personen var erstatningsansvarlig over for forsikringsselskabet efter erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1. 

Landsretten ændrede byrettens dom og statuerede grov uagtsomhed

Landsretten bemærkede blandt andet, at der var tale om et ukompliceret vejkryds med gode oversigtsforhold, samt at kørsel ind i et lysreguleret vejkryds for rødt lys indebærer en indlysende fare for den indtrådte skade. 

Landsretten fandt herefter, at det fulgte af fast praksis, at personen havde handlet groft uagtsomt, medmindre der var tale om undskyldelige omstændigheder. Landsretten fandt ikke, at personen havde påvist undskyldelige omstændigheder, der kunne medføre en fravigelse af udgangspunktet om, at kørsel frem for rødt lys udgør grov uagtsomhed. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/03880.

Landsrettens dom er trykt i FED 2026.48 Ø.