Salg af snus til person under 18 år

Tiltalte drev en kiosk. Sikkerhedsstyrelsen foretog i juli 2024 et tilsynsbesøg i kiosken, hvor en kontrolkøber på 16 år købte en pakke snus. 

Det følger af lovbekendtgørelse nr. 1088 af 10. oktober 2024 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (tidligere lovbekendtgørelse nr. 583 af 26. marts 2021) § 2 a, stk. 1, at den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer, tobaksurrogater eller urtebaserede rygeprodukter på fysiske salgssteder, skal kræve fremvisning af gyldig billedelegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 18 år. 

Det følger videre af lovbekendtgørelsens § 2 b, stk. 4, at Sikkerhedsstyrelsen i en nærmere angivet periode ved kontrol af bl.a. § 2 a, stk. 1, kan anvende unge kontrolkøbere med skjult identitet, når der forinden ikke med rimelig grund er mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregår detailsalg, sker salg til personer under aldersgrænsen. Endelig følger det af § 2 b, stk. 6, at Sikkerhedsstyrelsen ved kontrol efter stk. 4 ikke må påvirke væsentlige omstændigheder ved kontrolkøbet, herunder bevirke en forøgelse af en lovovertrædelses omfang eller grovhed.  

Byretten fandt tiltalte skyldig

Ved byrettens dom blev tiltalte fundet skyldig i overtrædelse af lovbekendtgørelse nr. 1088 af 10. oktober 2024 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år (dagældende lovbekendtgørelse nr. 583 af 26. marts 2021) § 5, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, jf. § 2 a, stk. 1, for at have solgt en pakke snus til en person under 18 år og undladt at kræve, at personen fremviste gyldig billedlegitmation, selvom sælgeren burde have været i tvivl om, hvorvidt køberen var fyldt 18 år. Tiltalte blev idømt en bøde på 25.000 kr. 

Tiltalte havde nægtet sig skyldig og forklarede for byretten, at han havde vurderet kontrolkøberen til at være mindst 20 år, hvorfor han ikke spurgte om billedelegitimation, da han ikke var i tvivl om, at kontrolkøberen var over 18 år. 

Byretten henviste til, at Sikkerhedsstyrelsen i henhold til loven var bemyndiget til at foretage kontrol på området for salg af tobak og alkohol til personer under 18 år, og at formålet med kontrolordningen ikke var at efterforske strafbare lovovertrædelser, men at sikre en effekt kontrol, der kunne varetage hensynet at nedbringe børn og unges forbrug af tobak, nikotin og alkohol. 

Byretten lagde vægt på, at tiltalte efter kontrolkøberens udseende burde have været i tvivl om, at kunden var fyldt 18 år, og at tiltalte havde handlet med den til domfældelse fornødne uagtsomhed ved ikke at have krævet fremvisning af gyldig billedelegitimation af den unge kontrolkøber ved salget. 

Tiltalte ankede dommen til landsretten.

Landsretten stadfæstede byrettens dom

Landsretten stadfæstede byrettens dom. Landsretten fandt, at brug af en ung kontrolkøber efter § 2 b, stk. 4, ikke var i strid med reglerne om agentvirksomhed efter retsplejelovens § 754 a-e eller EMRK art. 6. Landsretten henviste til forarbejderne til § 2 b, stk. 4 og 5 i lovbekendtgørelsen, hvoraf det blandt andet fremgår, at formålet med bestemmelsen var at kontrollere, om alderskontrollen blev overholdt på detailstedet, og at den foreslåede kontrol alene kunne gennemføres i tilfælde, hvor Sikkerhedsstyrelsen forud for kontrollen ikke med rimelig grund havde mistanke om, at der fra butikken, hvor der foregik detailsalg, skete salg til personer under aldersgrænsen. Kontrollen efter den foreslåede bestemmelse ville desuden skulle foregå på en sådan måde, at den tilsynsførende, der fulgtes med den unge kontrolkøber, selv kunne konstatere overtrædelsen ved at overvære købet, f.eks. fordi den pågældende er inden for syns- og høreafstand af transaktionen. 

Efter fotoet af kontrolkøberen på tidspunktet for købet og hans udseende under forklaringen tiltrådte landsretten, at tiltalte i sit erhverv burde have været i tvivl om, hvorvidt kontrolkøberen var 18 år gammel. Hverken tiltaltes forklaring eller det forhold, at kontrolkøberen ankom til butikken sammen med en voksen person, som ikke stod sammen med ham ved købet, kunne føre til en anden vurdering. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/27903.