Om en politiassistents sms’er til en sigtet udgjorde en påtalebegrænsning

Tiltalte blev i juli 2024 sigtet for vold ved til en havnefest at have slået en vagt i ansigtet med et knytnæveslag. 

Under afhøring på politistationen nogle dage efter episoden aftalte tiltalte med den afhørende politi-assistent, at politiassistenten skulle viderebringe en undskyldning fra tiltalte til vagten. Undskyldningen blev viderebragt kort efter afhøringen, hvorefter politiassistenten sendte en sms til tiltalte, som tiltalte besvarede. Den følgende sms-korrespondance fandt sted:

”Politiassistenten:
Hej [tiltalte].
Har lige talt med forurettet.
Han har modtaget din undskyldning og tager imod den. No Hard feelings, som han udtrykte det. Gå nu ud i verden og spred go stemning og så tag det som en løftet pegefinger og kom videre med alle de fede ting du åbenlyst har kørende for dig. Mvh [politiassistenten] Og tak for en god snak.”

Tiltalte:
Hej [politiassistenten], Beklager det sene svar. Det blev lige pludselig en travl dag på arbejde. Det er mig der takker og tak for god behandling. Jeg er oprigtig glad for at han har taget imod min undskyldning. Jeg har fået rigtig meget at tænke over, samt der er ting jeg er nød til at tage til eftertragtning. God aften Med venlig hilsen [tiltalte]

Politiassistenten:
Hej igen
Det er så fint. Kender jeg fra mig selv
Det er jeg glad for at høre, [tiltalte]. Så er mit mål nået.
Ønsker dig alt det bedste fremover [politiassistenten]”.

I april 2025 rejste anklagemyndigheden tiltale i sagen. 

I byretten påstod tiltalte sagen afvist med henvisning til, at politiassistentens sms’er udgjorde en bindende påtalebegrænsning, der afskar anklagemyndigheden fra at rejse tiltale i sagen.

Byretten afviste sagen

Tiltalte forklarede for byretten, at han efter afhøringen havde fået indtryk af, at der ikke ville blive rejst en sag mod ham. Byretten fandt, at tiltaltes opfattelse herom var understøttet af indholdet af sms-korrespondancen indledt kort tid efter afhøringen, hvoraf det fremgik, at den forurettede havde taget imod tiltaltes undskyldning, og som efter byrettens vurdering gav et klart indtryk af, at der ikke ville blive en sag mod tiltalte. Byretten fandt herefter, at tiltalte havde haft en berettiget forventning om, at sagen mod ham var opgivet, hvorfor sagen afvistes, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2.  

Anklagemyndigheden ankede dommen.

Landsretten hjemviste sagen til byretten

I modsætning til i byretten afgav den involverede politiassistent forklaring for landsretten. 

Landsretten lagde på baggrund af de afgivne forklaringer til grund, at politiassistenten og tiltalte i forbindelse med afhøringen havde haft en samtale om den videre sagsgang, hvor politiassistenten havde lagt vægt på, at tiltalte var sigtet. Landsretten lagde yderligere til grund, at tiltalte modtog den første sms fra politiassistenten ca. en time efter afhøringen, og at det på dette tidspunkt måtte have stået klart for tiltalte, at sagen endnu ikke var færdigefterforsket. 

På den baggrund fandt landsretten, at sms’en ikke havde et sådant klart og utvetydigt indhold, at den kunne give tiltalte en berettiget forventning om, at sagen mod ham var opgivet. Landsretten ophævede herefter byrettens dom og hjemviste sagen til fornyet behandling i byretten. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/34004.