Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

29 okt. 2026

Procesbevillingsnævnet

Om bidske slædehunde og forbud mod husdyrhold i Grønland

Procesbevillingsnævnet har den 28. oktober 2026 meddelt en tiltalt, der ernærede sig som hundeslædekusk i Grønland, tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Grønlands Landsret den 13. juli 2026 (sagl.nr. K 112/25).

Sagen angår tre episoder i foråret 2023 i henholdsvis Sisimiut og Kangerlussuaq, hvor grønlandske slædehunde angreb og i to tilfælde bed flere mennesker, der pådrog sig behandlingskrævende skader.

Politiet efterforskede episoderne, afhørte vidner og indhentede en udtalelse fra veterinærmyndigheden i Grønland.

Ved anklageskrift, som blev modtaget i kredsretten i maj 2024, blev hundeslædekusken, der var ejer af slædehundene i de tre episoder, tiltalt for at have overtrådt § 10, stk. 1, i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998, om hold af bidske hunde.

Ifølge titalen i det ene forhold (sagens forhold 2), som fandt sted den 26. marts 2023, angreb og bed et ukendt antal hunde to personer under en hundeslædetur. I det andet forhold (sagens forhold 3), som fandt sted den 10. april 2023, angreb ikke under 10 hunde én person, som nåede at undløbe fra hundepladsen, inden hundene kunne bide. I det tredje forhold (sagens forhold 1), som fandt sted den 16. april 2023, angreb og bed 15 hunde i alt tre personer, herunder to børn, i forbindelse med en hundeslædetur. 

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om en bødestraf. Anklagemyndigheden nedlagde også påstand om i medfør af § 28, stk. 3, jf. stk. 5, i landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998, at den tiltalte skulle idømmes forbud mod enhver form for hold af eller omgang med husdyr i en periode på 5 år.

Den tiltalte nægtede sig skyldig i de tre forhold og påstod frifindelse, subsidiært at han ikke skulle idømmes en foranstaltning på grund af sagens alder.

For kredsretten forklarede den tiltalte blandt andet, at han siden 1989 havde haft slædehunde, og at han levede af at køre hundeslæde for turister. Han havde også kørt hundeslæde for hoteller, erhvervsjægere og fiskere. Den tiltalte beskrev sig selv som en erfaren hundeslædekusk.

Kredsretten idømte tiltalte et betinget forbud mod husdyrhold i 5 år

Kredsretten fandt den tiltalte skyldig i sagens forhold 1, 2 og 3 efter anklageskriftet. Kredsretten fandt det efter forklaringerne bevist, at den tiltaltes hunde var bidske i alle forhold.

Om foranstaltningen udtalte kredsretten blandt andet, at der ved valg af foranstaltning i den foreliggende sag navnlig blev lagt vægt på, at de tre forhold var begået i 2023, og at der på domstidspunktet var gået næsten 2 år. Sagens alder blev derfor tillagt betydning som en formildende omstændighed. Hertil kom, at den tiltalte efter episoden i forhold 1 havde aflivet de involverede slædehunde, hvorfor bøden skulle bortfalde. Kredsretten anså herefter en afgørelse om et betinget forbud mod husdyrhold i en periode for passende.

Anklagemyndigheden ankede dommen til skærpelse, således at den tiltalte skulle idømmes en bøde og et forbud mod enhver form for hold af eller omgang med husdyr i en periode på 5 år.

Den tiltalte påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom.

Grønlands Landsret ændrede dommen, så den tiltalte blev idømt en bøde og et forbud mod husdyrhold i en periode på 3 år

Landsretten lagde efter en samlet vurdering af beviserne til grund, at den tiltaltes hunde på de angivne tidspunkter og steder havde angrebet og til dels bidt de forurettede med skader til følge, og landsretten tiltrådte, at det på den baggrund var bevist, at den tiltalte havde holdt bidske hunde.

Landsretten frifandt den tiltalte i sagens forhold 2, da der efter det oplyste fra den tiltalte om, at han havde haft slædehunde i adskillige år og aldrig tidligere havde oplevet, at hans hunde var bidske eller set indikation herpå, at det ikke med den til domfældelse fuldt tilstrækkelige sikkerhed var fundet godtgjort, at den tiltalte på gerningstidspunktet var eller burde have været bekendt med hundenes bidskhed.

Efter episoden i forhold 2, som i tid lå før episoderne i forhold 1 og 3, fandt landsretten, at det måtte have stået klart for den tiltalte, at han holdt bidske hunde. Landsretten lagde også vægt på, at den tiltalte ikke formåede at stoppe hundene. Den tiltalte blev herefter fundet skyldig i forhold 1 og 3 som sket.

Om foranstaltningen fandt landsretten, at der henset til karakteren og alvorligheden af overtrædelserne, herunder de forurettedes betydelige skader, at den tiltalte skulle idømmes en bøde, som under hensyntagen til lang sagsbehandlingstid blev fastsat til 3.000 kr.

Da den tiltalte var fundet skyldig i to forhold om hold af bidske hunde, som var begået inden for en kort periode, fandt landsretten også, at sagen havde en sådan grovhed, at den tiltalte skulle idømmes et forbud mod husdyrhold. Landsretten ændrede herefter kredsrettens dom, således at den tiltalte blev idømt en bøde på 3.000 kr. og et forbud mod enhver form for hold af eller omgang med husdyr i en periode på 3 år.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/20834.