09 okt. 2026
Procesbevillingsnævnet
Om afvisning efter retsplejelovens § 368 a
Procesbevillingsnævnet har den 7. oktober 2026 meddelt en lejer tilladelse til kære til Højesteret af en dom om afvisning, der er afsagt af Østre Landsret den 25. juni 2026 (BS-58192/2025).
Lejeren indgik i 2019 lejekontrakt omkring lejemålet. I 2023 modtog udlejeren klager over lejeren fra andre af ejendommens beboere og sendte hende en påmindelse om overholdelse af god skik og orden. Efter at have modtaget yderligere klager over lejeren fra de andre beboere, sendte udlejeren i sommeren 2024 endnu en påmindelse og indbragte derpå lejeren for huslejenævnet for at få gjort lejeforholdet betinget efter lejelovens § 154, stk. 1, nr. 1, således at lejeforholdet kunne bringes til ophør, hvis lejeren fortsatte sin adfærd.
I november 2024 tildelte huslejenævnet lejeren en advarsel efter lejelovens § 154, stk. 1, nr. 2, for gennem en længere periode at have tilsidesat god skik og orden i ejendommen til trods for udlejerens henstillinger og påmindelser. Advarslen indebar, at lejeforholdet kunne gøres betinget, såfremt lejeren fortsatte med sin adfærd.
Lejeren anlagde boligretssag mod udlejeren med påstand om, at huslejenævnets afgørelse skulle ændres, således at hun ikke tildeltes en advarsel. Heroverfor nedlagde udlejeren påstand om, at huslejenævnets afgørelse skulle ændres, således at lejeforholdet blev gjort betinget efter lejelovens § 154, stk. 1, nr. 1.
Der blev under hovedforhandlingen i boligretten afgivet partsforklaring af lejeren og vidneforklaringer af fem andre beboere i ejendommen omkring lejerens adfærd.
Boligretten gjorde lejeforholdet betinget
Indledningsvist fandt boligretten, at udlejeren under sagen kunne nedlægge påstand om, at huslejenævnets afgørelse skulle ændres, således at lejeforholdet blev gjort betinget, da udlejeren også nedlagde påstand herom for huslejenævnet. Retten lagde på baggrund af de afgivne forklaringer til grund, at lejeren trods tidligere påtaler og skriftlige påmindelser havde udvist en adfærd, som gennem længere tid havde været stærkt generende og givet anledning til utryghed blandt ejendommens øvrige lejere. Retten fandt det på den baggrund godtgjort, at lejerens overtrædelser af god skik og orden havde været grove og vedvarende, og at der derfor var grundlag for at gøre lejeforholdet betinget på en række nærmere angivne vilkår, jf. lejelovens § 154, stk. 1, nr. 1.
Lejeren ankede boligrettens dom til landsretten med samme påstand som for byretten. Udlejeren påstod ankesagen afvist efter retsplejelovens § 368 a. Under ankesagen oplyste lejeren blandt andet, at hun ønskede at afgive supplerende partsforklaring for landsretten, og at hun tog derudover forbehold for yderligere vidneførelse.
Forklaringerne for boligretten var ikke gengivet i boligrettens dom, og der blev ikke i forbindelse med lejerens anke udarbejdet en retsbog med forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Landsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a
Landsretten fandt efter resultatet af byrettens dom og begrundelsen heraf, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten, samt at det, som lejeren havde anført for boligretten, herunder om supplerende partsforklaring og yderligere vidneførelse, ikke kunne føre til en anden vurdering. Herefter, og da sagen ikke kunne anses for principiel, samt da andre grunde ikke i øvrigt talte for, at sagen skulle behandles af landsretten, afviste landsretten ankesagen efter retsplejelovens § 368 a.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/19103.
Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet for nylig har meddelt kæretilladelse til Højesteret i tre andre sager, der også omhandler afvisningsdomme afsagt efter retsplejelovens § 368 a. Nyhedstekster angående sagerne kan findes her: