Gå til sidens indhold

Procesbevillingsnævnet

06 okt. 2026

Procesbevillingsnævnet

Om afvisning efter retsplejelovens § 368 a

Procesbevillingsnævnet har den 30. september 2026 meddelt den tidligere formand af en frivillig forening tilladelse til kære til Højesteret af en dom om afvisning, der er afsagt af Østre Landsret den 20. april 2026 (BS-78/2026).

Formanden var gennem en længere årrække bestyrelsesformand for en frivillig forening for blomsterdyrkning. Ifølge foreningens vedtægter skulle der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvis mindst 50 medlemmer fremsatte begæring herom, og indkaldelse skulle i så fald ske med mindst 21 og højst 30 dages varsel. Derudover var foreningens formand og kasserer tegningsberettigede, idet blandt andet dispositioner på mere end 50.000 kr. dog krævede godkendelse af den samlede bestyrelse. 

I sommeren 2018 var foreningen vært for en verdenskongres. I forbindelse hermed bevilgede bestyrelses 150.000 kr. til filmoptagelser mv. under kongressen. Ifølge foreningens årsrapport for 2018 gav kongressen et overskud på ca. 30.000 kr.

I 2019 begærede mindst 50 medlemmer foreningen om afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af en ny bestyrelse. Foreningens bestyrelse udmeldte i september 2019, at den af forskellige årsager besluttede at udskyde den ekstraordinære generalforsamling til afholdelse sammen med foreningens ordinære generalforsamling i januar 2020. Derpå udsendte 13 af foreningens medlemmer egenhændigt indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling, som ikke alle foreningens medlemmer modtog. Omkring udgangen af oktober 2019 afholdtes den ekstraordinære generalforsamling, hvor der valgtes en ny bestyrelse, der ikke omfattede formanden.

Forud herfor anmodede formanden i oktober 2019 foreningen om at få udbetalt en provision på ca. 78.000 kr. vedrørende rabatter og sponsorater, som hun på vegne af foreningen havde opnået i forbindelse med verdenskongressen i 2018. Formanden henviste til et dokument med regler for foreningens sponsorafdeling, ifølge hvilket medlemmer var berettiget til en provision på 10 % af opnåede sponsorater mv. i forbindelse med kongressen, herunder tillige sponsorater bestående af andet end kontaktbeløb under forudsætning af, at kongressen gav overskud. 

I starten af november 2019 overførte kassereren i alt ca. 800.000 kr. fra foreningens konto til formanden, som efterfølgende tilbagebetalte efterfølgende størstedelen heraf, men beholdt et beløb på ca. 135.000 kr. med henvisning til tilgodehavender hos foreningen, herunder provisionskravet relateret til verdenskongressen i 2018 samt derudover krav om refusion af forskellige udlæg.

På foreningens ordinære generalforsamling i marts 2020 blev foreningens årsrapporten for 2019 aflagt. Heri opgjordes resultatet af verdenskongressen i 2018 til et underskud på ca. 220.000 kr., idet udgifter til provisionshonorarer på i alt ca. 99.000 kr. samt udgifter til filmoptagelser mv. på i alt ca. 151.000 kr. blev medtaget som omkostninger relateret til kongressen. I revisorpåtegningen udtaltes der kritik af blandt andet foreningens betalinger til formanden vedrørende provisionskravet, herunder med henvisning til foreningens tegningsregler samt til, at der ikke forelå dokumentation for kravets opgørelse eller grundlag i foreningens bogføringssystem, samt at beløbet ikke var blevet afsat eller omkostningsført i årsrapporten for 2018.

I 2022 anlagde foreningens retssag mod formanden og den tidligere kasserer med påstand om, at de solidarisk skulle betale ca. 135.000 kr. til foreningen. Heroverfor nedlagde formanden og kassereren påstand om frifindelse og selvstændig påstand vedrørende, at foreningen skulle anerkende, at den ekstraordinære generalforsamling den 27. oktober 2019 og de herpå trufne beslutninger var ugyldige. Foreningen nedlagde påstand om frifindelse for den selvstændige påstand.

Byretten dømte formanden til at tilbagebetale beløbet 

Byretten fandt det efter bevisførelsen ikke godtgjort, at verdenskongressen i 2018 havde givet overskud, eller at formanden havde afholdt udlæg for foreningen som anført af hende, herunder da hun ikke havde fremlagt fakturaer eller lignende, der dokumenterede udgifterne, og da sådanne dokumentation efter det oplyste heller ikke fandtes i foreningens økonomisystem. På baggrund heraf fandt retten det ikke godtgjort, at formanden havde haft tilgodehavender hos foreningen, da kassereren i starten af november 2019 overførte beløbende på i alt ca. 800.000 kr. til hendes private konto, hvorfor hun ikke havde været berettiget til at beholde beløbet på ca. 135.000 kr. Retten dømte derfor formanden til at tilbagebetale beløbet til foreningen og fandt, at hun derefter ikke havde retlig interesse i at få prøvet sin selvstændige anerkendelsespåstand. Kassereren blev i øvrigt frifundet.

Formanden ankede dommen til landsretten med samme påstande som for byretten. Foreningen påstod ankesagen afvist efter retsplejelovens § 368 a.

Under ankesagen fremlagde formanden – med henvisning til byrettens præmis herom – fakturaer vedrørende en række af de udlæg, som hun angav at have afholdt på foreningens vegne. Derudover fremlagde formanden udskrift af en bogføringskonto vedrørende verdenskongressen i 2018, som udviste et overskud på ca. 30.000 kr., ligesom hun oplyste, at hun ville afgive supplerende partsforklaring.  

Landsretten afviste ankesagen efter retsplejelovens § 368 a

Landsretten fandt efter resultatet af byrettens dom og begrundelsen heraf, at der ikke var udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten, samt at de for landsretten fremlagte bilag og den ønskede bevisførelse ikke kunne føre til en anden vurdering. Herefter, og da sagen ikke kunne anses for principiel, samt da andre grunde ikke i øvrigt talte for, at sagen skulle behandles af landsretten, afviste landsretten ankesagen efter retsplejelovens § 368 a.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 26/12113.

Det bemærkes, at Procesbevillingsnævnet den 14. september 2026 og 26. august 2026 har meddelt kæretilladelse til Højesteret i to andre sager, der også omhandlede afvisningsdomme afsagt efter retsplejelovens § 368 a. Nyhedstekster vedrørende disse sager, som blev behandlet under henholdsvis j.nr. 26/10519 og j.nr. 26/12348, findes her:

•    https://www.domstol.dk/procesbevillingsnaevnet/aktuelt/2026/9/om-afvisning-efter-retsplejelovens-368-a/
•    https://www.domstol.dk/procesbevillingsnaevnet/aktuelt/2026/8/om-afvisning-efter-retsplejelovens-368-a/