15 jun. 2026
Østre Landsret
Ikke fritagelse eller eftergivelse af skatterenter
Østre Landsret har den 15. juni 2026 afsagt dom i en ankesag om, hvorvidt NetApp Denmark ApS (”NetApp”) har krav på fritagelse for eller eftergivelse af et rentekrav på 302.166.323,66 kr.
NetApp blev pålagt at betale de pågældende renter, som angik manglende betaling af udbytteskat, ved Højesterets dom af 9. januar 2023 i en sag mellem NetApp og Skatteministeriet (UfR U.2023.1575 H), som er en del af det såkaldte ”beneficial owner”-sagskompleks. NetApp anmodede herefter Skattestyrelsen om fritagelse for eller eftergivelse af rentekravet i medfør af opkrævningslovens § 8, stk. 1 og 2, og gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6, men fik afslag herpå. NetApp indbragte afslaget for Københavns Byret, som, fordi sagen blev anset for principiel, henviste den til landsretten som 1. instans.
Landsretten fandt, at betingelserne for fritagelse eller eftergivelse ikke var opfyldt og frifandt derfor Skatteministeriet.
Landsrettens dom kan læses her
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer, landsdommer Stine Fink Hansen på mobil 41 25 90 31.
Anmodning om udskrift af dommen skal rettes til aktindsigt@oestrelandsret.dk. For udskriften skal betales 150 kr. Læs mere på Bestilling af afgørelser.
Sagen har været behandlet af landsrettens 10. afdeling under sagsnummer BS-55810/2024-OLR.