Lovlige afslag på fertilitetsbehandling

Dom afsagt: 24. juni 2026

Sagsnummer: BS-20091/2025-KOL

Sagen kort fortalt

To par (sagsøgerne) havde sagsøgt Ankestyrelsen, fordi de mente, at styrelsens afgørelser til parrene om afslag på det offentlige tilbud om assisteret reproduktion (fertilitetsbehandling) var i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter såvel Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 og 14 som FN’s Konvention om rettigheder for personer med handicap

Sagens udfald

Retten udtalte, at efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) guidelines on article 8, pkt. 346, måtte lægges til grund, at artikel 8 ikke garanterer en ret til at stifte en familie eller adoptere. Det fulgte desuden af EMD’s praksis, at ønsket om at blive forældre gennem kunstig befrugtning er omfattet af anvendelsesområdet for EMRK artikel 8’s beskyttelse af retten til privatliv.

Nægtelsen af sagsøgernes ønske om at blive forældre gennem det offentlige tilbud om fertilitetsbehandling ved de trufne afgørelser udgjorde derfor et indgreb i deres rettigheder til et privatliv i EMRK artikel 8’s forstand, og spørgsmålet var derefter, om der var tale om et berettiget indgreb efter EMRK artikel 8, fordi indgrebet var sket i overensstemmelse med lovgivningen og var nødvendigt i et demokratisk samfund, herunder for at beskytte andres rettigheder eller friheder, jf. EMRK artikel 8, stk. 2.

Efter den danske lovgivning træffes afgørelsen - ved (åbenbar) tvivl om det behandlingssøgende pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen - efter en samlet konkret vurdering, hvor der i afvejningen – både efter den nationale ret og EMRK - skal indgå hensynet til det behandlingssøgendes pars forhold, og hensynet til barnets tarv, herunder hensynet til, at et barn ikke fødes ind i ustabile og utrygge opvækstvilkår.

Ankestyrelsen havde i de omhandlede afgørelser vurderet, at parternes samlede forhold, herunder deres mentale tilstande, havde betydning for deres evne til at drage omsorg for et barn, og at de ikke besad en forældreegnethed, der kunne medføre, at behandling med kunstig befrugtning måtte iværksættes.

Ved afgørelserne havde Ankestyrelsen konkret forholdt sig til oplysningerne i sagen, som ikke blot omhandlede sagsøgernes tidligere sygdomsforløb og diagnoser, men også inddrog nyere oplysninger om deres tilstand og det heraf affødte funktionsniveau, ligesom sagsøgernes partshøringssvar og til dels nogle udtalelser fra psykologer og psykiater havde været inddraget.

Ankestyrelsen havde derfor på et tilstrækkeligt oplyst grundlag foretaget en skønsmæssig afvejning af de relevante oplysninger over for hinanden og derved vurderet sagsøgernes forhold over for hensynet til det fremtidige barn.

Afgørelserne var derfor lovlige i forhold til EMRK artikel 8 og herunder proportionale i forhold til det forfulgte legitime formål (at sikre, at samfundet ikke medvirker til, at der fødes børn, hvis opvækstbetingelser på forhånd vurderes at være meget tvivlsomme). Endvidere fulgte det af EMD’s praksis, at hensynet til barnet skal veje tungest i afvejningen mellem henholdsvis forældre og et barn, ligesom der på retsområdet for kunstig befrugtning består en vid skønsmargin for medlemsstaterne, idet området rejser følsomme moralske og etiske spørgsmål, ligesom der ikke er konsensus på området mellem medlemsstaterne.

Afgørelserne var derudover ikke begrundet i sagsøgernes handicap, men derimod begrundet i sagsøgernes funktionsniveau i forhold til at varetage omsorgen for et barn som følge af deres psykiske udfordringer. Der var derfor ikke tale om diskrimination på grund af handicap, og sagsøgerne havde hverken været udsat for forskelsbehandling eller ulovlig forskelsbehandling i strid med EMRK artikel 14 eller FN´s Handicapkonvention.

Ankestyrelsen blev på denne baggrund frifundet.

Sagsøgerne kan inden 4 uger anke dommen til landsretten.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Kolding den 24. juni 2026