Mangelskrav ved fast ejendom forældedes fra dispositionsdagen

Sag BS-47576/2025-HJR

Dom afsagt den 11. august 2026

A
mod
Ejendomsmæglerfirma B ved B,
C
og
D

A købte i august 2017 en ejendom af C og D gennem Ejendomsmæglerfirmaet B. Ifølge købsaftalen overtog A ejendommen den 1. december 2017, men fik dispositionsret over ejendommen allerede den 15. november 2017, hvor A fik udleveret nøglerne til ejendommen.

I salgsopstillingen havde Ejendomsmæglerfirmaet B oplyst, at ejendommen havde vinduer, der var ca. 10 år gamle. Få dage efter at have fået dispositionsret blev A imidlertid bekendt med, at flere af vinduerne var væsentligt ældre end oplyst. Den 26. november 2017 reklamerede hun over forholdet over for ejendomsmægleren.

Den 30. november 2020 anlagde A sag mod både Ejendomsmæglerfirmaet B og sælgerne med krav om betaling for mangler ved vinduerne.

Sagen angik, om kravene var forældede.

Højesteret fastslog, at forældelsesfristen over for sælgerne skulle regnes fra den 15. november 2017, hvor A fik dispositionsret over ejendommen, og sælgernes kontraktmæssige ydelse skulle præsteres, og at forældelsesfristen således ikke skulle løbe fra den juridiske overtagelsesdag den 1. december 2017. Fristen var imidlertid suspenderet, indtil A havde eller burde have fået kendskab til kravet. Dette var i hvert fald tilfældet den 26. november 2017, hvor hun reklamerede over vinduerne. Da sagen først blev anlagt den 30. november 2020, var kravet mod sælgerne forældet.

Højesteret fandt tilsvarende, at erstatningskravet mod Ejendomsmæglerfirmaet B var forældet, idet forældelsesfristen som følge af suspension ligeledes skulle regnes fra den 26. november 2017.

Landsretten var nået til samme resultat.

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-47576/2025-HJR (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-47576/2025-HJR i Domsdatabasen

Læs byrettens afgørelse i sag BS-47576/2025-HJR i Domsdatabasen