Om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger

Sag BS-56654/2025-HJR

Kendelse afsagt den 12. juni 2026.

X Ltd.
mod
A m.fl. 

I 2020 anlagde det cypriotisk registrerede selskab X Ltd. sag mod A (m.fl.) med krav om erstatning relateret til salget af to selskaber, som X havde købt af A. Under behandlingen af sagen anmodede A byretten om at pålægge X at stille sikkerhed for sagens omkostninger efter retsplejelovens § 321. Byretten afslog dette, og beslutningen blev ikke kæret.

A blev i februar 2024 frifundet for X’ erstatningskrav, og X ankede dommen til landsretten. I sit ankesvarskrift i marts 2024 påstod A sagen afvist efter retsplejelovens § 368 a og tog i den forbindelse forbehold for at kræve sikkerhedsstillelse for sagens omkostninger, hvis sagen ikke blev afvist. Landsretten bestemte i april 2024, at ankesagen ikke skulle afvises. I august 2024 fremsatte A herefter i ankeduplikken anmodning om, at X blev pålagt at stille sikkerhed for sagens omkostninger. Landsretten imødekom anmodningen, og kendelsen herom blev kæret til Højesteret.

Sagen angik således, om X skulle stille sikkerhed for sagsomkostninger for landsretten.

X havde anført, at anmodningen om sikkerhedsstillelse blev fremsat for sent. Efter retsplejelovens § 321 skal anmodning om sikkerhedsstillelse fremsættes i (anke)svarskriftet. Højesteret bemærkede, at A i ankesvarskriftet, der indeholdt påstand om afvisning af anken, havde taget forbehold for at kræve sikkerhedsstillelse for sagens omkostninger, hvis anken ikke blev afvist, og at A i ankeduplikken havde anmodet om sikkerhedsstillelse med henvisning til forbeholdet. Højesteret fandt herefter, at betingelsen om, at anmodning om sikkerhedsstillelse skal fremsættes i (anke)svarskriftet, skulle anses for opfyldt.

X havde desuden anført, at selskabet – som var cypriotisk registreret – havde hjemsted i EØS, sådan at der ikke kunne kræves sikkerhedsstillelse. Efter retsplejelovens § 321 er det en betingelse for sikkerhedsstillelse, at sagsøger (appellanten) ikke har bopæl i EØS. Af sagen fremgik, at X efter de foreliggende oplysninger havde været uden aktivitet i flere år og ifølge det senest tilgængelige regnskab havde en betydelig negativ egenkapital. Selskabets direktør, som efter det oplyste boede i Monaco (ikke omfattet af EØS), var også direktør i et selskab af samme navn registreret i England (heller ikke omfattet af EØS). X’ tre ejere, som ligeledes boede i Monaco, havde tidligere ejet anparter i det engelske selskab. X havde ikke ønsket at oplyse, hvem der finansierede retssagen, og havde ikke fremlagt dokumentation for, at selskabets ledelse udøvede sine ledelsesbeføjelser i Cypern eller i øvrigt inden for EØS. På den baggrund fandt Højesteret, at det måtte lægges til grund, at X ikke havde hjemsted i EØS.

Højesteret tog herefter påstanden om sikkerhedsstillelse til følge og stadfæstede landsrettens kendelse om, at X skulle stille sikkerhed på 150.000 kr.

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-56654/2025-HJR (pdf)