Om årsagssammenhæng i patientskadeerstatningssag

Sag BS-49638/2025

Dom afsagt den 22. juni 2026 

A
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen

A, som blev diagnosticeret med type 1 diabetes i midten af 1990’erne, blev den 14. juni 2016 indlagt på Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus, hvor han om eftermiddagen fik amputeret højre underben på grund af koldbrand som følgetilstand til hans diabetes. 

Efter operationen fik A målt blodsukker fire gange i tidsrummet mellem den 14. juni kl. 17.10 og den 15. juni kl. 01.23. Disse målinger viste et stigende blodsukkerniveau. Han fik igen målt sit blodsukker den 15. juni kl. 08.29, hvor hans blodsukker var steget yderligere. Umiddelbart herefter konstaterede hospitalet, at A havde ketoacidose (syreforgiftning).

Efter forløbet på hospitalet oplevede A kognitive problemer. Hans egen læge sendte ham til udredning på hospitalet, hvor det i efteråret 2017 på baggrund af en række undersøgelser blev konkluderet, at hans kognitive vanskeligheder, der svarede til demens, skyldtes ketoacidose.

Parterne var enige om, at behandlingen (de manglende blodsukkermålinger i tidsrummet kl. 01.23 og kl. 08.29 den 15. juni 2016) på hospitalet ikke var i overensstemmelse med, hvordan en erfaren specialist ville have handlet, idet en erfaren specialist ville have målt blodsukkeret flere gange i det nævnte tidsrum, og at A som følge af de manglende blodsukkermålinger udviklede ketoacidose.

For Højesteret angik sagen, om der var den fornødne årsagssammenhæng mellem ketoacidosen og As demenslignende tilstand. 

Der var i sagen fremlagt to erklæringer fra Retslægerådet. Det fremgik heraf bl.a., at hjerneskade ved diabetes oftest optræder som følge af en lang række samvirkende årsager, at As demenslignende tilstand med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) skyldtes en kombination af udviklingen af hans eventuelt forudbestående kognitive funktionsnedsættelse, en hjerneskade som følge af ketoacidose og andre forhold, at ketoacidosen bidrog til hans demenslignende tilstand, og at ketoacidosens isolerede bidrag ikke kunne vurderes. Efter en gennemgang af As risikofaktorer fandt Retslægerådet det muligt, at ketoacidosen havde bidraget til de kognitive klager (den demenslignende tilstand), men rådet kunne ikke angive sandsynligheden, da der var konkurrerende årsager. 

Højesteret fastslog, at Retslægerådets besvarelser måtte forstås sådan, at As demenslignende tilstand med overvejende sandsynlighed skyldtes samvirkende skadesårsager, og at både ketoacidosen og de øvrige årsager var nødvendige betingelser for, at han havde udviklet den påviste demenslignende tilstand. Højesteret bemærkede i den forbindelse, at der ved samvirkende skadesårsager ikke kan stilles krav om, at fejlbehandlingen har været hovedårsagen til den indtrådte skade.

På den baggrund fastslog Højesteret, at der var den fornødne årsagssammenhæng mellem ketoacidosen og As demenslignende tilstand.

Landsretten var kommet til et andet resultat.

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-49638/2025 (pdf)

Læs landsrettens afgørelse i sag BS-49638/2025 i Domsdatabasen 

Læs byrettens afgørelse i sag BS-49638/2025 i Domsdatabasen