Gå til sidens indhold

Højesteret

08 maj 2026

Højesteret

Om børnebortførelse

Et barn, som var bortført af moderen til Danmark, skulle tilbagegives til faderen i USA

Sag BS-61751/2025

Kendelse afsagt den 8. maj 2026 

A
mod
B

A og B var forældre til C, som blev født den 2. juni 2019 i Danmark. A og B indgik den 16. november 2019 ægteskab i USA, og i 2021 flyttede A og C til USA, hvor de indtil juni 2025 boede sammen med B. 

I begyndelsen af juni 2025 besøgte familien Danmark. Den 9. juni 2025 tog A på krisecenter sammen med C og afskar al kontakt til B, der rejste alene tilbage til USA. Den 16. juni 2025 anmodede B om at få tilbagegivet C i henhold til Haagerbørnebortførelseskonventionen. 

Landsretten afsagde den 1. oktober 2025 kendelse om, at C skulle tilbagegives til USA. Afgørelsen blev tvangsfuldbyrdet ved familierettens kendelse af 10. oktober 2025. Dagen efter rejste B tilbage til USA med C.

For Højesteret angik sagen bl.a., om landsretten burde have nægtet at tilbagegive C til faderen i USA.

Højesteret udtalte, at det følger af børnebortførelseslovens § 10 og § 11, at det klare udgangspunkt er, at det ulovligt bortførte barn skal tilbagegives til det land, hvor barnet umiddelbart før bortførelsen havde bopæl, hvilket er begrundet i hensynet til, hvad der er bedst for barnet, og at lovens § 11, der giver mulighed for at nægte tilbagegivelse, og som således er en undtagelsesbestemmelse, har et snærvert anvendelsesområde.  

Endvidere udtalte Højesteret, at det centrale ved vurderingen af, om tilbagegivelse kan nægtes, er barnets forhold ved en eventuel tilbagegivelse, idet det skal bedømmes, om der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnet. Vurderingen af, om en sådan risiko kan anses at foreligge, må ske på grundlag af objektive forhold og det er den part, som modsætter sig barnets tilbagegivelse, der skal godtgøre, at undtagelsesbestemmelsen finder anvendelse.

Højesteret fastslog, at A – som især havde påberåbt sig erklæringer udarbejdet af krisecentret, som hun havde opholdt sig på med C – ikke havde godtgjort, at B havde udsat hende og C for psykisk vold. A havde heller ikke godtgjort, at Cs adskillelse fra hende som følge af tilbagegivelsen til faderen i USA indebar en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen ville være til skade for C.

Højesteret fastslog herefter, at betingelserne efter børnebortførelseslovens § 11 for at nægte tilbagegivelse af C til USA ikke var opfyldt, da landsretten traf sin afgørelse.

Landsretten var kommet til samme resultat.

Læs hele kendelsen i sag BS-61751/2025 (pdf)