Om godtgørelse for ulovlig tvangstilbageholdelse

BS-59343/2025-HJR

Dom afsagt den 2. oktober 2026

A
mod
Region B

A blev frivilligt indlagt på Psykiatrisk Afdeling i … den 13. februar 2024. Den 14. februar 2024 blev A dårligere og ønskede at forlade afdelingen. Hun gav udtryk for, at hun ønskede at begå selvskade hjemme. Hun blev tilset af en læge og overflyttet til skærmet afdeling uden modstand, men uden at give informeret samtykke. Samme eftermiddag den 14. februar 2024 blev A tilset af en anden læge, og hun blev herefter tvangstilbageholdt på afdelingen med godkendelse af overlægen. Hun var samlet set tvangstilbageholdt på afdelingen fra den 14. februar 2024 kl. ca. 13.00 frem til den 15. februar 2024 kl. 10.00.

Parterne var enige om, at de formelle kompetenceregler i psykiatriloven for tvangstilbageholdelsen på afdelingen den 14. februar 2024 i perioden fra kl. ca. 13.00 til kl. 16.25 ikke blev over-holdt, idet det ikke var overlægen, der traf beslutningen. Tilbageholdelsen uden overlægens beslutning varede således i ca. 3 ½ time. Parterne var også enige om, at de materielle betingelser i psykiatriloven for at foretage tvangstilbageholdelsen var opfyldt, og at A derfor også ville være blevet tvangstilbageholdt, hvis kompetencereglerne i psykiatriloven var blevet overholdt.

Region B havde for Højesteret anerkendt, at da tvangstilbageholdelsen som følge af tilsidesættelsen af de formelle kompetenceregler ikke var lovlig, forelå der en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, litra e.

Spørgsmålet var, om A havde krav på godtgørelse i anledning af den ulovlige tvangstilbageholdelse den 14. februar 2024 fra kl. ca. 13.00 til kl. 16.25.

Højesteret fandt, at afgørelsen af, om der skal tilkendes godtgørelse for tilsidesættelse af processuelle regler i forbindelse med frihedsberøvelse efter psykiatriloven, må bero på en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder ud fra de principper, som kan udledes af Menneskerettighedsdomstolens praksis. Der må i den forbindelse bl.a. lægges vægt på, om den processuelle regel har til formål at sikre, at betingelserne for frihedsberøvelse er opfyldt, og på den ulovlige frihedsberøvelses varighed og intensitet. 

Højesteret tiltrådte, at det kunne lægges til grund, at A også ville være blevet tvangstilbageholdt i den nævnte periode, hvis kompetencereglen i psykiatriloven var blevet overholdt. 

Den ulovlige tvangstilbageholdelse varede ca. 3 ½ time og skete uden fysisk magtanvendelse, og der var efter de foreliggende oplysninger tale om en enkeltstående tilsidesættelse af kompetencereglen. I hvert fald under disse omstændigheder fandt Højesteret, at A havde fået tilstrækkelig oprejsning ved Region B’s anerkendelse af krænkelsen. 

Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom

Læs Højesterets afgørelse i sag BS-59343/2025-HJR (pdf)