Dom i sag om menneskehandel/menneskeudnyttelse i neglesalon

Dom afsagt: 1. september 2026

Sagen kort fortalt

To kvinder og en mand var tiltalt for menneskehandel efter straffelovens § 262a subsidiært menneskeudnyttelse efter § 262b ved i en periode på 15 måneder at have udnyttet op til 8 vietnamesiske kvinder til tvangsarbejde eller arbejde på slaverilignende vilkår i to neglesaloner.

De tiltalte nægtede sig skyldige og den ene af kvinderne, der var søster til ejeren af salonerne, gjorde særlig gældende, at hun var forurettet i samme omfang som de ansatte, idet hun var ansat på samme vilkår.

Dommens resultat

Retten fandt det efter blandt andet en lang række vidneforklaringer bevist at ejeren af salonerne havde rekrutteret, transporteret, overført, huset og modtaget de vietname­siske kvinder, at hun havde anvendt et tvangsmiddel, idet hun havde udnyttet den vildfarelse kvinderne var i om, at de ville få ordnede forhold og løn i overensstemmelse med den aftale, der var indgået, at hun også på anden måde havde behandlet de ansatte på urimelig måde, og at hun derved havde udnyttet kvinderne til tvangsarbejde, hvorved hun havde opnået økonomisk vinding.

Retten fandt det ikke bevist, at de to øvrige tiltalte havde anvendt tvangsmidler eller personligt opnået vinding, men fandt, at de havde medvirket til den udnyttelse af de ansatte, som ejeren havde foretaget, og som for hendes vedkommende indgik i domfældelsen for menneskehandel.

På den baggrund nåede retten frem til, at ejeren var skyldig i menneskehandel og de to medtiltalte var skyldige i medvirken til menneskeudnyttelse.

Anklagerens påstand om straf var 3½-4 år til ejeren, ikke under 2 år til ejerens søster og ikke under 2½ år til den mandlige tiltalte.

Straffen for ejeren blev fastsat til fængsel i 3 år og for de to medtiltalte til fængsel i 1 år og 6 måneder. Retten lagde vægt på antallet af handlede og udnyttede kvinder og den periode, der var tale om. For ejerens vedkommende lagde retten i skærpende retning vægt på, at hun også blev dømt for at have beskæftiget de ansatte i strid med arbejdstilladelser, og at hun – hvis det forhold skulle behandles alene – skulle være pålagt en bøde på 4,7 mio. kr. for dette. Det følger imidlertid af straffelovens regler, at en sådan bøde ikke skal pålægges ved siden af en fængselsstraf.

Ejeren og hendes søster blev begge udvist af Danmark, ejeren med indrejseforbud for bestandig og søsteren med indrejseforbud gældende i 12 år.

En påstand om konfiskation af et beløb tilhørende det selskab, hvor kvinderne formelt var ansat, blev ikke taget til følge.

Sagen var en domsmandssag og dommerne var enige om dommens resultat.

Retsformanden pålagde ejeren at betale godtgørelse for tort til de 8 ansatte med et samlet beløb på 42.000 kr.

Ejeren ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Hun protesterede ikke mod fortsat fængsling.

Den medtiltalte kvinde ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse. Hun blev fortsat varetægtsfængslet efter hjemrejselovens bestemmelser.

Den medtiltalte mand vil indenfor 14 dage beslutte, om dommen skal ankes til landsretten. Han blev løsladt af retten, idet han allerede havde været varetægts­fængslet i mere end 1 år.

Afgørelsesdato

Dommen blev afsagt af Retten i Helsingør den 1. september 2026

Sagsnummer: [SS-10-297/2026]