Gå til sidens indhold

08 sep. 2026

Danmarks Domstole

Højesteret får ny præsident

Højesteretsdommer Oliver Talevski er indstillet til posten fra 1. december 2026.

Højesteret har den 8. september 2026 indstillet til Justitsministeriet, at højesteretsdommer Oliver Talevski udnævnes til højesteretspræsident fra den 1. december 2026. Oliver Talevski har været højesteretsdommer siden 2011.

Han har tidligere bl.a. været landsdommer i Østre Landsret og kontorchef for Justitsministeriets Lovafdeling. Fra marts 2019 til marts 2023 var Oliver Talevski formand for Dommerudnævnelsesrådet.

Oliver Talevski afløser den nuværende højesteretspræsident, Jens Peter Christensen, som når den lovpligtige afgangsalder på 70 år.