13 aug. 2026
Danmarks Domstole
Klogere på kunstig intelligens ved domstolene
Domstolsstyrelsen samlede tidligere i år retspræsidenter, dommere og medarbejdere ved landets retter til en konference om kunstig intelligens.
Til at gøre deltagerne klogere fik vi hjælp fra nogle af ind- og udlandets mest vidende mennesker på området.
Jesper Ryberg, professor i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet og leder af universitetets forskningscenter om brugen af kunstig intelligens i retsplejen, var en af oplægsholderne. Om konsekvenserne ved brugen af kunstig intelligens ved domstolene siger han:
”De beslutninger, der træffes ved domstolene, har afgørende betydning for mange menneskers liv. Derfor er det også vigtigt at tænke sig grundigt om, når man begynder at stille spørgsmålet om, hvordan kunstig intelligens så kan hjælpe os i forbindelse med domstolene”.
I videoen fra konferencen kan du høre forskellige konferencedeltageres og oplægsholderes syn på kunstig intelligens i retsvæsenet og vigtigheden af at tage de dilemmaer, som teknologien skaber, alvorligt.