19 jun. 2026
Danmarks Domstole
Ungdomskriminalitetsnævnets årsberetning 2025
Ungdomskriminalitetsnævnet har i dag afgivet sin beretning for 2025 til Justitsministeriet.
I nævnets årsberetning 2025 kan du blandt andet læse om nogle af de sager, hvor de unge er henvist til nævnet som følge af mistanke eller dom for vold eller røveri begået i større grupper. Beretningen indeholder også en undersøgelse af varigheden af forbedringsforløbene gennem de seneste fire år, en undersøgelse af forløbet i nævnet for 20 unge, der fik deres sag behandlet i nævnet i perioden 2019-2023, og som fyldte 18 år i 2025, samt et afsnit om nævnets afgørelser om straksreaktioner og gennemførelsen af disse.
Endelig indeholder beretningen en beskrivelse af, hvordan opgaven med at forberede den unge til nævnsmødet bliver grebet an i nævnet og i landets to største kommuner.
Du finder årsberetningen på nævnets hjemmeside