20 apr. 2026
Danmarks Domstole
Mange årsager til udsættelser og omberammelser
79 pct. af straffesagerne ved byretterne gennemføres som planlagt, mens 21 pct. enten må udsættes eller omberammes tæt på den oprindelige retsdag, og det er der flere årsager til, viser en ny analyse fra Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsen har i mange år haft fokus på omberammelser og udsættelser af straffesager ved retterne. Seneste analyse er fra 2021, som viste, at der i byretterne blev gennemført 69 pct. af de registrerede retsmøder i straffesager, mens der skete udsættelse i 15 pct. og omberammelse i 16 pct. af de registrerede retsmøder.
De to analyser kan ikke sammenlignes direkte (se faktaboks), men den opdaterede viden er et vigtigt redskab i arbejdet med at udvikle retsvæsenet, lyder det fra udviklingsdirektør Merethe Eckhardt.
”Udsættelser og omberammelser har konsekvenser for både retssikkerheden og de involverede. Når sagsbehandlingstiden forlænges, kan vidner i højere grad have svært ved at huske, og den forurettede skal vente yderligere tid på en afklaring. Derfor er analysen vigtig viden i arbejdet for at sikre, at en sag så vidt muligt kører som planlagt”, siger Merethe Eckhardt.
Der er i alt foretaget 4.685 registreringer på tværs af fire sagstyper (nævningesager, domsmandssager, sager uden domsmænd og tilståelsessager) hen over registreringsperioden på seks uger. Tallene viser, at der 3.444 gange er der afsagt dom, 526 gange er der truffet beslutning om udsættelse, og 715 gange er der truffet beslutning om omberammelse.
Den største årsag til udsættelse er behov for yderligere bevisførelse/efterforskning (25 pct.), udeblivelse (19 pct.) og sygdom (9 pct.). Tallene illustrerer, at årsagerne ofte er komplekse. Behov for yderligere bevisførelse kan fx handle om, at en tiltalt har erkendt forholdet over for politiet, og her må anklagemyndigheden i et vist omfang kunne gå ud fra, at tiltalte også tilstår forholdet i retten. Det sker imidlertid ikke altid, og så er anklagemyndigheden nødt til at føre yderligere bevis. Det er ofte vidner, som skal indkaldes, og så må sagen udsættes.
De største årsager til omberammelser er sygdom (21 pct.), sagsprioritering (17 pct.) og lovligt forfald (17 pct.). Også her illustrerer tallene kompleksiteten. Alle tre typer af årsager er vanskelige at forudsige, og der vil derfor altid være et vist antal omberammelser.
Alligevel er analysen et vigtigt redskab i arbejdet for at sikre, at retssager kører efter planen i det omfang, det er muligt, understreger Merethe Eckhardt.
”Analysen giver et godt billede af alle de årsager, som ligger bag, når retterne må udsætte eller omberamme sager. Den viden viser, hvor vi skal være nysgerrige og undersøge, om der er mulighed for at skabe forbedringer. Det gælder selvfølgelig i første række os selv, men jeg håber, at andre aktører kan hente nyttig viden i analysen”, siger udviklingsdirektøren.
Link til Analyse af omberammelse og udsættelse af straffesager 2025
FAKTA OM ANALYSEN
Analyse af omberammelse og udsættelse af straffesager 2025 bygger på data indsamlet ved alle danske by- og landsretter, Retten på Færøerne og Grønlands Landsret. Data er manuelt registreret over en periode på seks uger fra mandag den 1. september 2025 til og med fredag den 10. oktober 2025 (uge 36 til uge 41).
Det kan ikke udelukkes, at der kan være sæsonudsving i antal udsættelser og omberammelser, og at resultatet af analysen havde været anderledes, hvis data havde været registreret på et andet tidspunkt af året. Den seneste gennemførte analyse fra 2021 er ligeledes baseret på data indsamlet i efteråret. De to analyser kan ikke sammenlignes direkte på grund af de indbyggede usikkerheder, men er at betragte som arbejdsredskaber i arbejdet med udsættelser og omberammelser.
Analysen er afgrænset til følgende sagstyper for byretterne:
- Domsmandssag
- Nævningesag
- Sag uden domsmænd
- Tilståelsessag
I registrering af data er der arbejdet efter følgende definitioner for de tre kategorier:
- Afsluttet ved dom: En sag defineres som afsluttet ved dom, hvis der er truffet beslutning om at afsige dom under retsmødet, eller hvis sagen er ”optaget til dom” ved retsmødets afslutning.
- Udsat: En sag defineres som udsat, hvis retsmødet er begyndt (dvs. retten er sat), og der under retsmødet er truffet beslutning om at udsætte sagen.
- Omberammet: En sag defineres som omberammet, hvis det planlagte retsmøde (eller retsmøder) har været berammet, men endnu ikke er begyndt (dvs. retten ikke har været sat). Der kan således være tale om en omberammelse af en sag, uanset om sagen er berammet flere måneder ude i fremtiden – eller blot en halv time senere samme dag. Det væsentlige er, at retten har truffet beslutning om at omberamme sagen i løbet af registreringsperioden.
Datagrundlaget for landsretterne er begrænset, hvorfor analysen for disse er på overordnet niveau.