Notarforretninger
Sådan bestiller du tid hos notaren
Notarkontoret ved Retten i Viborg holder åbent mandag til fredag fra kl. 8.30 til 14.45
Hvis du skal bruge notarens underskrift, skal du bestille tid online via vores bookingsystem Domstolenes Tidsbestilling.
Det gør du ved at klikke på følgende link:
Gå til Domstolenes Tidsbestilling
I Domstolenes Tidsbestilling kan du vælge, hvad du skal bestille tid til (fx testamente eller fremtidsfuldmagt). Du kan også aflyse din tid.
Du skal være opmærksom på, at du ikke kan bestille tid til at få besøg af notaren, lodtrækninger eller åbning af bankboks online. I stedet skal du kontakte retten telefonisk på tlf. 9968 3010.
Du skal også kontakte Retten i Viborg telefonisk på tlf. 9968 3010, hvis der er andre særlige forhold, der gør sig gældende. Det kan fx være, hvis den der skal underskrive, er dårligt gående og derfor gerne vil underskrive på rettens parkeringsplads, eller hvis du har en notarforretning, der haster.
Hvis du har spørgsmål, kan du ringe på tlf. 9968 3010 hverdage mellem kl. 8.30 til 15.00.
Du kan læse mere om notarens opgaver på den fælles side for Danmarks Domstole
Notar i Silkeborg
Retten i Viborg har et mødelokale ved hovedindgangen på rådhuset, Silkeborg Kommune, Søvej 1 i Silkeborg.
Se nærmere på skitse af Silkeborg Rådhus (pdf)
Et møde ved notaren i Silkeborg kræver altid tidsbestilling.
Gå til Domstolenes Tidsbestilling
Vælg ”Silkeborg” under ”Vælg by”.
Det skal du gøre ved testamente
Når du kommer til notaren, skal du medbringe:
- det originale dokument i papirform, som skal underskrives eller kopieres. Papiret må ikke være underskrevet på forhånd. Hvis det drejer sig om underskrift af et testamente, skal du medbringe testamentet i to ens eksemplarer og en forside bestående af en fast blanket
- officiel billedlegitimation, fx pas eller kørekort
- penge til at betale retsafgiften. Retten i Viborg modtager kontanter, dankort og MobilePay
Det skal du gøre ved fremtidsfuldmagt
Hvis du vil lave en fremtidsfuldmagt, skal du først oprette fremtidsfuldmagten på Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Du skal bruge MitID for at logge ind. Hvis du er fritaget for digital kommunikation med det offentlige, skal du i stedet henvende dig til et af landets familieretshuse, hvor du så kan oprette din fremtidsfuldmagt.
Gå til Tinglysningsrettens selvbetjeningsside
Se oversigt over landets familieretshuse
En digital fremtidsfuldmagt er først gyldig, når den er påtegnet af notaren. Du skal huske at notere j.nr. fra Tinglysningsrettens selvbetjeningsside. Det skal notaren bruge sammen med din billedlegitimation.
Du kan læse mere om fremtidsfuldmagter på Familieretshusets hjemmeside.
Læs mere om fremtidsfuldmagter hos Familieretshuset
Priser for brug af notaren
Retsafgifterne for notarens arbejde er:
- Bekræftet kopi af et dokument: 150 kr. pr. kopi
- Testamente: 300 kr.
- Ændring eller tilbagekaldelse af testamente: 300 kr.
- Fremtidsfuldmagt: 300 kr.
- Lodtrækning: 300 kr.
Hvis notaren er nødt til at komme hjem til dig, skal du betale for transporten.
Sidst opdateret: 25. februar 2026