04 feb. 2026
Retten i Randers
Dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling
Mand dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling for blandt andet drab af en kvinde
Sagsnummer: 8-2587/2025
Dommens resultat
Tiltalte blev fundet skyldig i overensstemmelse med sin egen erkendelse i blandt andet drab af sin veninde ved kvælning. Sagen havde været forelagt Retslægerådet, som havde anbefalet dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling.
Tiltalte blev dømt til anbringelse på psykiatrisk afdeling. Der blev ikke fastsat nogen længstetid for foranstaltningen.
Tiltalte blev også dømt til at betale erstatning og godtgørelse til den afdødes forældre og søster.
Tiltalte vil inden for 14 dage beslutte, om dommen skal ankes.
Afgørelsesdato
Dommen blev afsagt af Retten i Randers den 4. februar 2026.