Om navneforbud for person, der var sigtet og varetægtsfængslet in absentia

I forbindelse med efterforskningen af et sagskompleks om mulig økonomisk kriminalitet, der angik omfattende internet- og opkaldsbaseret bedrageri mv. af navnlig ældre mennesker, blev den pågældende person i første omgang mistænkt for at være en af bagmændene for den begåede kriminalitet. 

På et tidspunkt, hvor personen endnu alene var mistænkt, anmodede han om navneforbud i straffesagen. En journalist, som havde foretaget research vedrørende det pågældende sagskompleks, protesterede herimod og henviste blandt andet til, at der var tale om en sag af samfundsmæssig betydning, og at personen selv havde henvendt sig og udtalt sig om sagen til journalisten. 

Ved Østre Landsrets kendelse af 17. november 2025, på hvilket tidspunkt personen fortsat alene var mistænkt i sagen, stadfæstede landsretten byrettens kendelse om at nedlægge navneforbud.

Ved grundlovsforhør den 27. november 2025 blev personen sigtet og varetægtsfængslet in absentia for en lang række forhold af bl.a. bedrageri af særlig grov beskaffenhed. En repræsentant fra pressen anmodede i den forbindelse om ophævelse af navneforbuddet. 

Byretten bestemte, at navneforbuddet ikke skulle ophæves

Byretten anførte, at personen nu var sigtet in absentia, men ikke afhørt af politiet. Uanset at sagens karakter talte for at ophæve navneforbuddet, fandt retten under henvisning til sagens stadie og af de tidligere anførte grunde, at en ophævelse af navneforbuddet på daværende tidspunkt ville indebære en unødvendig krænkelse af personen. 

Landsretten ændrede byrettens kendelse og ophævede navneforbuddet 

Landsretten anførte, at personen var blevet sigtet og varetægtsfængslet in absentia i en sag, som angik lovovertrædelser af betydelig grovhed og med stor samfundsmæssig betydning, ligesom sagen var en del af et større sagskompleks med stor offentlig bevågenhed. Personen havde ikke afgivet forklaring til politiet, men han havde været i kontakt med den journalist, som havde foretaget research vedrørende sagskomplekset, ligesom der efterfølgende havde været kontakt mellem journalisten og personens forsvarer om et interview. 

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at hensynet til den offentlige interesse i sagen og i at kunne få oplyst personens identitet på dette tidspunkt måtte veje tungere end hensynet til personen. 

Landsretten ændrede derfor byrettens afgørelse og ophævede navneforbuddet. 

***

Procesbevillingsnævnet har i øvrigt den 28. januar 2026 meddelt journalisten tilladelse til kære til Højesteret af Østre Landsrets forudgående kendelse af 17. november 2025.