Om en tiltalt var flygtet som anholdt

Tiltalte, der på gerningstidspunktet var 17 år, var tiltalt for at have forstyrret den offentlige orden (forhold 1), at have modsat sig anholdelse (forhold 2) og at være flygtet fra stedet som anholdt (forhold 3), jf. henholdsvis ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 1, straffelovens § 119, stk. 4, og § 124. Forholdene fandt sted på samme dag, sted og ca. samme tidspunkt, hvor tiltalte sammen med to øvrige personer var steget ud af en personbil, og hvor de kom i kontakt med fire politifolk, der var på stedet på grund af mistanke om handel med narkotika.    

I byretten blev der afgivet forklaring af tiltalte og fire politividner, ligesom der blev forevist en videosekvens af episoden, der var optaget af tiltalte. 

Byrettens flertal fandt tiltalte skyldig i forhold 3, og retten idømte tiltalte 14 dages betinget fængsel.

Efter de afgivne vidneforklaringer lagde byrettens flertal til grund, at vidnerne opfattede situationen på den måde, at de tre personer, efter at være steget ud af bilen, råbte højlydt op, og at den ene politibetjent fremviste sit politiskilt og udtalte, at de var fra politiet. Flertallet lagde videre til grund, at tiltalte straks efter stak af fra stedet, og at to af politibetjentene eftersatte tiltalte, som de efter omstændighederne med rimelig grund mistænkte for at have overtrådt ordensbekendtgørelsen. Flertallet fandt således, at anholdelsen af tiltalte var nødvendig for at sikre tiltales foreløbige tilstedeværelse, og at den således havde hjemmel i retsplejelovens § 755, stk. 1. Efter to af politividnernes forklaringer lagde flertallet til grund, at tiltalte, efter han blev anholdt, flygtede fra stedet, hvorfor han var skyldig i sagens forhold 3. Flertallet frifandt tiltalte i sagens forhold 1 og 2. 

Byrettens mindretal fandt, at det ikke udenfor enhver rimelig tvivl var bevist, at tiltalte med rimelig grund var mistænkt for et strafbart forhold, da betjentene eftersatte ham og foretog anholdelsen. Mindretallet lagde vægt på, at det af den afspillede videosekvens, som dækkede hele den periode, som anklageskriftet vedrørte, ikke fremgik, at tiltalte ytrede sig i form af råb, skrig eller støjende adfærd på noget tidspunkt. Der var herefter ikke hjemmel til at anholde tiltalte, hvorfor mindretallet stemte for at frifinde tiltalte i samtlige af anklageskriftets forhold. 

Der blev afsagt dom efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte blev frifundet i forhold 1 og 2 og fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 124 i forhold 3. Samtlige de voterende fastsatte straffen til 14 dages betinget fængsel. 

Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at straffen blev forhøjet til (betinget) fængsel i 30 dage

Tiltalte ankede byrettens dom med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod dom i overensstemmelse med tiltalen i forhold 2 og skærpelse. 

I landsretten blev der afgivet supplerende forklaring af tiltalte og de fire politividner. Der blev endvidere afgivet forklaring af et nyt vidne.  

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at de fire politifolk var på stedet for episoden på baggrund af mistanke om handel med narkotika, og at det beroede på en tilfældighed, at de mødte bilen, hvor tiltalte var passager. Efter politividnernes samstemmende forklaringer lagde landsretten til grund, at de tre personer i bilen blev gjort bekendt med, at de var fra politiet, at de blev forevist et politiskilt, og at der herefter opstod et kaos, hvorefter blandt andet tiltalte løb fra stedet. Landsretten tiltrådte herefter og af de grunde, der i øvrigt var anført af byretten, at tiltalte under disse foreliggende omstændigheder med rimelig grund kunne mistænkes for et strafbart forhold, der var undergivet offentlig påtale, og at en anholdelse måtte anses for påkrævet for at sikre tiltaltes foreløbige tilstedeværelse. Landsretten tiltrådte derfor, at beslutningen om anholdelse havde hjemmel i retsplejelovens § 755, stk. 1. Af de grunde, der var anført af byretten, tiltrådte landsretten, at tiltalte var fundet skyldig i forhold 3. Landsretten tiltrådte endvidere, at tiltalte var frifundet i forhold 2. 

Landsretten forhøjede fængselsstraffen til fængsel i 30 dage og lagde i den forbindelse vægt på, at det var udgangspunktet for strafudmålingen for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1. Med henvisning til tiltaltes alder og det forhold, at han ikke tidligere var straffet, tiltrådte landsretten, at det var forsvarligt at gøre straffen betinget.  

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/26547.