05 feb. 2026
Procesbevillingsnævnet
Opholdsforbud og omvendt fodlænke
Procesbevillingsnævnet har den 4. februar 2026 meddelt en person tilladelse til anke til Højesteret af en dom, der er afsagt af Østre Landsret den 27. november 2025 (S-2572-25).
Det fremgår af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 4 a, der blev indsat ved lov nr. 367 af 8. april 2025, at en person kan påbydes at bære elektronisk udstyr, der registrerer personens færden (elektronisk kontrol), som supplement til et opholdsforbud givet i medfør af § 3, når det er påkrævet af hensyn til at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet.
I juli 2025 blev en mand meddelt tilhold mod at kontakte eller følge efter sin tidligere ægtefælle samt et forbud med at opholde sig eller færdes i nærheden af hendes bopæl eller arbejdsplads.
I august 2025 blev han meddelt et påbud om elektronisk kontrol (fodlænke) og opholdsforbuddet blev erstattet af et nyt, der var identisk med forbudszonerne for den elektroniske kontrol, hvorefter han ikke måtte opholde sig eller færdes inden for en radius af 8 km fra den tidligere ægtefælles bopæl eller arbejdsplads.
På mandens foranledning blev afgørelsen herom indbragt for retten.
Byretten godkendte
Byretten fandt, at det af hensyn til at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet var påkrævet at påbyde manden at bære elektronisk udstyr, der registrerede hans færden, jf. lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning § 4 a. Herved lagde retten blandt andet vægt på, at han i august 2025 var tiltalt for overtrædelse af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, at den tidligere ægtefælle i august 2025 havde indgivet anmeldelse til politiet om, at manden havde truet hende på livet, og oplysningerne om, at han forud for tilholdet i juli 2025 vedblivende havde kontaktet hende telefonisk samt hendes henvendelser til politiet om, at han adskillige gange havde fulgt efter hende.
Retten lagde til grund, at manden – efter i 2022 at være fraflyttet hans og den tidligere ægtefælles bolig – havde boet hos familie og venner, der bor i forbudszonerne, og at han havde fuldtidsarbejde og oppebar en indtægt, som gjorde det muligt for ham at finde en bolig uden for forbudszonerne. Videre fandt retten, at der ikke var fremkommet oplysninger, som gav grundlag for, at manden, hvis søn, brødre og nevøer boede i forbudszonerne, ikke kunne ses med sin familie uden for forbudszonerne, der var indskrænket således, at hans arbejdsplads og vejen dertil var undtaget.
På den baggrund fandt retten, at opholdsforbuddet og påbuddet om at bære elektronisk udstyr ikke stod i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af mandens forhold.
Landsretten stadfæstede
Af de af byretten anførte grunde tiltrådte landsretten, at det havde været påkrævet at påbyde manden elektronisk kontrol for at sikre overholdelsen af opholdsforbuddet.
Under hensyn til det i forarbejderne anførte om forholdet til Danmarks internationale forpligtigelser og om, at der ved fastlæggelsen af det nærmere afgrænsede område for opholdsforbuddet ("Sikkerhedszonen”) kan lægges vægt på politiets responstid, samt de af byretten i øvrigt anførte grunde tiltrådte landsretten videre, at betingelserne for at meddele manden et opholdsforbud og påbyde ham elektronisk kontrol var opfyldt, og at det meddelte opholdsforbud og påbud om elektronisk kontrol ikke var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Procesbevillingsnævnets sagsnummer
Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/33077.