Om indestående på spilkonto var separatistkrav

Et selskab, der drev spillevirksomhed, blev taget under konkursbehandling, og i den forbindelse anmeldte en af virksomhedens brugere indeståendet på hans spilkonto som et separatistkrav. Kurator afviste dette med henvisning til, at brugernes krav på spilleindeståender på selskabets modregningsfri konto generelt ikke havde status som separatistkrav, idet den modregningsfri konto alene udgjorde en regnskabsteknisk spejling af indeståender på spilkontiene, og at de midler, der indestod på kontoen, derfor ikke var de midler, som var indbetalt spillerne. 

Den pågældende bruger lagde herefter fordringsprøvelsessag an mod konkursboet, idet han gjorde gældende, at han havde ret til at få udbetalt sit spilleindestående hos konkursboet som et separatistkrav, jf. konkurslovens § 82.  

Skifteretten frifandt konkursboet 

Retten lagde det som ubestridt til grund, at de indskud, som spillerne foretog til deres spilkonti, i første omgang blev indsat på en konto tilhørende det nu konkursramte selskabs betalingsudbyder, hvorefter betalingsudbyderen ca. én gang om ugen som et samlet beløb overførte midlerne, som spillerne havde indbetalt, til selskabets driftskonto. Retten lagde endvidere til grund, at saldoen på hver spillers spilkonto var udtryk for en elektronisk registrering af det tilgodehavende, som spillerne til enhver tid havde på spilleplatformen, og at der skete en daglig opgørelse af saldoen. På konkursdagen svarede indeståendet på selskabets moderegningsfri, som alene selskabet kunne råde over, til det beløb, som brugerne tilsammen havde stående på deres spilkonti. 

Retten fandt, at sammenblandingen af midlerne på driftskontoen havde en karakter, så det ikke var muligt kontinuerligt at identificere de midler, der var flyttet til den modregningsfri konto, og som måtte angå spillerindbetalinger, som værende hidrørende fra spillerne. Da det herefter ikke med den fornødne sikkerhed kunne fastslås, at indeståendet på den modregningsfri konto kunne udpeges som udelukkende værende spillernes penge, var der ikke grundlag for at anerkende separatiststatus i konkursboet. 
Konkursboet blev derfor frifundet. 

Landsretten ændrede skifterettens afgørelse 

Landsretten lagde til grund, at selskabet havde overholdt § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om online væddemål, hvorefter spillernes midler skal holdes adskilt på en modregningsfri konto, og hvorefter midlerne skal være sikret i tilfælde af insolvens hos spiludbyderen. 

Selvom iagttagelsen af den pågældende bestemmelse trods dennes ordlyd ikke nødvendigvis altid i sig selv ville sikre spillernes midler i tilfælde af spiludbyderens konkurs, fandt landsretten, at der forelå en sådan individualisering og identifikation af de midler, som tilhørte den pågældende bruger, at han kunne gøre sit krav gældende i medfør af konkurslovens § 82. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at spillernes indbetalinger via en betalingsudbyder blev overført til selskabets driftskonto, eller at disse overførsler skete samlet én gang om ugen og dermed med en vis forsinkelse i forhold til de daglige afstemninger af den modregningsfri konto.

Konkursboet blev derfor dømt til at anerkende, at den pågældende bruger havde et separatistkrav på indeståendet på spilkontoen mod konkursboet, jf. konkurslovens § 82. 

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/32773.