En international organisations immunitet i en ansættelsesretlig sag

En arbejdstager blev i 2017 ansat i en international organisation. I 2021 blev arbejdstageren tvunget til at indgå en ny kontrakt af kortere varighed. Arbejdstageren ønskede ikke en ny kontrakt, og da det ikke var muligt at opnå enighed, ophævede den internationale organisation i 2023 kontrakten med arbejdstageren. Tvisten mellem den internationale organisation og arbejdstageren blev indbragt for den internationale organisations disciplinærudvalg, der er et rådgivende organ, som fastslog, at ophævelsen var sket med urette. Den 12. marts 2024 blev arbejdstageren informeret om, at den internationale organisation fastholdt beslutningen om ophævelse af kontraktforholdet, og at sagen efter dennes opfattelse var afsluttet. 

Arbejdstageren anlagde herefter sag mod den internationale organisation med påstand om erstatning. Den internationale organisation påstod afvisning med henvisning til, at organisationen nyder immunitet mod søgsmål som det foreliggende. 

Byretten udskilte i medfør af retsplejelovens § 253, stk.1, spørgsmålet om, hvorvidt den internationale organisation i medfør af Konventionen om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter måtte anses tillagt immunitet i den pågældende situation, herunder navnlig om den internationale organisation i fornødent omfang havde stillet et uafhængigt og effektivt tvisteløsningsorgan til rådighed for arbejdstager til sikring af dennes ansættelsesretlige rettigheder, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6.

Byretten afviste sagen 

Byretten anførte indledningsvist, at der mellem parterne var enighed om, at den internationale organisation havde rettigheder og immunitet svarende til dem, som FN og FN’s institutioner nyder i medfør af Konventionen om de Forenede Nationers Rettigheder og Immuniteter.

Byretten anførte herefter, at spørgsmålet var, om den internationale organisation konkret i sagen havde immunitet over for søgsmålet vedrørende ophævelsen af kontraktforholdet med arbejdstageren.

Byretten bemærkede, at der var tale om en privatretlig ansættelsesaftale indgået mellem arbejdstager og den internationale organisation, der indeholdt henvisning til et regelsæt for behandling af tvister i sager om ansættelsesforhold hos den internationale organisation, der indeholdt regler om en uafhængig ”Disiplinary Committee” og om ”Appeals”. 

Disse vilkår var kendt af arbejdstager, da ansættelsesaftalen blev indgået med de vilkår, som var gældende for personer ansat hos den internationale organisation herunder, at den internationale organisation efter aftale med Danmark var tillagt immunitet i forhold til søgsmål vedrørende privatlige sager.

På denne baggrund tog byretten den internationale organisations begæring om afvisning til følge.

Byretten bemærkede afslutningsvist, at det af arbejdstager anførte vedrørende Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, om, at den internationale organisation ikke i tilstrækkeligt omfang havde eller havde haft stillet et uafhængigt internt tvistbilæggelsesorgan eller andet alternativ tilgængeligt for arbejdstager, og at arbejdstager derfor havde ret til at få prøvet sin sag ved de nationale domstole, uanset den internationale organisations immunitet, under de foreliggende omstændigheder ikke kunne føre til et andet resultat.

Byretten afviste herefter sagen.

Landsretten ophævede byrettens dom og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved byretten

Landsretten udtalte, at sagen angik, om arbejdstageren i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 havde haft rimelige alternative tvisteløsningsmuligheder til rådighed for effektivt at kunne beskytte sine rettigheder i anledning af den internationale organisations ophævelse af kontraktforholdet med arbejdstageren. Den internationale organisations disciplinærudvalg havde fastslået, at den internationale organisation med urette havde ophævet kontrakten med arbejdstageren, og at forløbet omkring ophævelsen af kontrakten ikke opfyldte betingelserne for en retfærdig proces. Den internationale organisation havde på trods af dette fastholdt ophævelsen af kontrakten uden at tilbyde arbejdstageren godtgørelse eller erstatning eller muliggøre, at arbejdstageren kunne opnå godtgørelse eller erstatning. 

Landsretten fandt under disse omstændigheder, at det ville indebære en krænkelse af arbejdstagerens ret til en retfærdig rettergang efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6 at opretholde den internationale organisations immunitet over for et søgsmål iværksat af arbejdstageren i anledning af den internationale organisations ophævelse af kontraktforholdet med arbejdstageren. 

Landsretten ophævede således byrettens dom og hjemviste sagen til realitetsbehandling ved byretten.

Procesbevillingsnævnets sagsnummer

Sagen er behandlet i Procesbevillingsnævnet under j.nr. 25/31949.